Gandhis oldebarn advarer mod hindunationalisme 75 år efter drab

30. JAN 2023 • 06:39UDLAND

Den voksende bølge af hindunationalisme er en hån mod uafhængighedshelten, lyder det fra Tushar Gandhi.

Indiens voksende bølge af hindunationalisme er en hån mod arven fra Mahatma Gandhi.

Det siger Gandhis oldebarn ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mandag er det 75 år siden, at den ærede uafhængighedshelt blev myrdet.

Mahatma Gandhi var politisk leder. Det lykkedes ham at samle brede dele af den indiske befolkning i kampen mod det britiske kolonistyre, som ledte til Indiens uafhængighed i 1947.

Gandhi blev skudt og dræbt 30. januar 1948 af Nathuram Godse, en religiøs hindunationalist, der mente, at Gandhi var for forsonende overfor landets muslimske minoritetssamfund.

Godse blev henrettet året efter. Op til i dag bliver han på grund af sine handlinger anset som en stærkt kritiseret figur.

Men forfatter og aktivist Tushar Gandhi, en af det globale fredssymbol mest kendte efterkommere, siger, af Godses holdninger vinder foruroligende genklang nogle steder i Indien.

- For dem er det meget naturligt, at Godse vil være deres ikoniske patriot, deres idol, siger 63-årige Tushar Gandhi.

Forfatteren tilskriver dette skift premierminister Narendra Modi og hans hindunationalistiske parti, Bharatiya Janata.

Modi kom til magten i 2014.

Premierministeren har vist sig dygtig til at lede Indiens voksende bølge af hindunationalisme. Han har ligeledes lovet at ende den "forfølgelse", som premierministeren mener, der er mod landets mest udbredte religion, hinduismen.

Ifølge Tushar Gandhi er Modis regering skyld i undermineringen af de sekulære og multikulturelle værdier, som Mahatma Gandhi stod for udbredelsen af.

- Hans succes er bygget på had, det må vi bare acceptere, siger Tushar Gandhi om Modi.

Modis rejse væk fra de sekulære værdier, som hans forgængere har praktiseret, er derfor blevet fulgt med foragt af Gandhis oldebarn, lyder det.

- Det kan han ikke benægte i sit hjerte. Han ved også, at hvad han gør, tænder en ild, der en dag vil fortære Indien selv, siger Tushar Gandhi.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU