Frankrigs regering vedtager finanslov og udsætter højere pensionsalder

Frankrigs regering overlever to mistillidsafstemninger, og dermed kan den vedtage finanslov for 2026.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Finansloven har været længe undervejs. Og den franske regering med premierminister Sébastien Lecornu i spidsen har den seneste tid været igennem - og har overlevet - en række mistillidsafstemninger.

I finansloven indgår en målsætning om at sænke Frankrigs statsgæld fra 5,4 procent af bnp (bruttonationalproduktet) i 2025 til 5,0 procent i 2026.

Regeringen gik tidligere efter at nedbringe gælden til 4,7 procent af bnp.

Finansloven indeholder også højere beskatning af visse virksomheder, sikrer billige måltider til studerende og afsætter 6,5 milliarder euro ekstra til Frankrigs forsvar. Det svarer til cirka 49 milliarder kroner.

Netop den øgede bevilling til forsvaret udgør ifølge premierminister Sébastien Lecornu finanslovens "hjerte".

Den første mistillidsafstemning blev afholdt på venstrefløjspartiet Det Ukuelige Frankrigs anmodning. Højrefløjspartiet National Samling stod bag den næste mistillidsafstemning.

Ingen af afstemningerne fik de 289 stemmer, som var nødvendige for, at regeringen kunne væltes.

Socialistpartiet blev afgørende for, at finansloven kunne vedtages, da partiet ikke udtrykte mistillid til Sébastien Lecornus og hans regering.

Ifølge Reuters er Socialistpartiets største indrømmelse i forbindelse med finansloven, at en udskældt pensionsreform, som skulle hæve pensionsalderen i Frankrig til 64 år, foreløbigt er suspenderet.

Det betyder, at pensionsalderen ifølge aftalen om finansloven først skal hæves efter næste præsidentvalg. Valget skal afholdes i 2027.

Til gengæld lykkedes det ikke Socialistpartiet at få en ekstrabeskatning af Frankrigs allerrigeste skrevet ind i finansloven.

Sébastien Lecornu er medlem af det socialliberale parti Renaissance. Partiet blev stiftet af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Lecornu blev premierminister i september 2025. Han trådte kort tid derefter tilbage for derefter igen at blive udpeget til regeringsleder.

Hans to forgængere på posten, François Bayrou og Michel Barnier, blev begge væltet af et flertal i parlamentet. Her lå uenigheder om spareplaner og finansloven til grund for parlamentets mistillid.

/ritzau/