FN indfører mindedag for massakre trods serbiske protester

Bosnisk-serbiske ledere må acceptere sandheden, så vi kan komme videre, siger en af de efterladte i Srebrenica.

Den første mindedag skal finde sted i 2025, som er 30-året for massakren på omkring 8000 muslimske mænd og drenge i den bosniske by.

- Denne resolution har til formål at fremme forsoning både nu og i fremtiden, siger Tysklands FN-ambassadør, Antje Leendertse.

Efterladte til Srebrenicas ofre ser den nye mindedag som et vigtigt skridt.

De ledere, der afviser, at et folkedrab fandt sted, "skal acceptere sandheden, så vi alle kan finde fred og komme videre med vores liv", siger 79-årige Kada Hotic, en af forpersonerne for sammenslutningen Srebrenicas Mødre.

Hotic mistede selv sin søn, sin mand og sine to brødre ved massakren i Srebrenica.

Det var bosnisk-serbiske styrker, der stod bag de mange drab i den lille bosniske by i juli 1995.

Det er beskrevet som et folkedrab af to internationale domstole og ses som den værste krigsforbrydelse i Europa siden Anden Verdenskrig.

Tyskland havde fremlagt FN-resolutionen sammen med Rwanda. Begge landes nyere historie er præget af omfattende folkedrab.

Efter torsdagens afstemning svøbte Serbiens præsident, Aleksandr Vucic, sig i sit lands flag og anklagede de to lande for at "ville stigmatisere det serbiske folk" og straffe serberne kollektivt.

- Det lykkedes dem ikke, lød det fra Vucic.

Han understreger, at han ikke benægter, at massakren fandt sted.

Efter afstemningen begyndte klokkerne at ringe fra ortodokse kirker i Serbien som en form for protest.

I en udtalelse fra kirken opfordres serberne til at samles "i bøn, sindsro, gensidig solidaritet og fokus på at gøre det gode på trods af de usande og uretfærdige beskyldninger i FN".

Bortset fra Serbien stemte alle eksjugoslaviske republikker for resolutionen.

Men lederen af de bosniske serbere, nationalisten Milorad Dodik, benægter, at der overhovedet har fundet et folkedrab sted i Srebrenica.

Han tilbragte torsdagen i byen Bratunac ved et mindesmærke for serbere, der blev dræbt af bosniere, der er betegnelsen for den muslimske del af befolkningen.

84 af FN's medlemslande stemte for resolutionen torsdag. 19 stemte imod, mens 68 undlod at stemme, heriblandt EU-lande som Grækenland og Cypern.

I samme resolution fordømmer Generalforsamlingen "enhver benægtelse" af folkedrabet.

/ritzau/AFP