KØB ABONNEMENT

EU's maritime mission i Mellemøsten mangler akut krigsskibe

UDLAND • 28. SEP 2026 • 08:35

EU's Aspides-mission har behov for mindst ti skibe for at være operationel. Det har man ikke, siger Kallas.

EU's martime Aspides-mission mangler skibe i en grad, så man ikke er i stand til at operere militært og beskytte civile fragtskibe.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, før møde for EU-landenes forsvarsministre mandag i Bruxelles.

- Missionen skulle have ti skibe. Det råder vi ikke over i dag, siger Kaja Kallas, der håber, at EU-landene nu vil melde sig med flere flåderessourcer til missionen.

EU-missionen skal beskytte handelsskibe mod angreb og sikre fri sejlads i Rødehavet, Det Indiske Ocean og Den Persiske Golf.

Missionen blev startet i februar 2024 som et modsvar på houthi-bevægelsens angreb på international skibsfart.

- Vi har brug for flere flåderessourcer for at være i stand til at operere.

- Behovet er større end nogensinde. Vi har mange efterspørgsler fra skibe, der har behov for eskorte. Men vi har brug for krigsskibe, der kan gøre det, siger Kaja Kallas.

RITZAU

FÅ ABONNEMENT