EU vil dispensere fra budgetregler for investeringer i forsvar
EU ønsker at aktivere særlig klausul, så EU-lande kan optage mere gæld end tilladt til investering i forsvar.
EU-Kommissionen ønsker at aktivere en særlig klausul, der gør det muligt for EU-landene at bruge mere, end EU's budgetregler tillader, hvis pengene bruges på forsvar.Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i tale ved sikkerhedskonferencen i München.
Dermed gør hun det klart, at EU-landene skal investere markant mere i forsvar. Og det skal ske hurtigt.
- Hvis EU-landene skal gå fra at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar til at bruge mere end tre procent, så vil det kræve investeringer for milliarder af euro, siger von der Leyen.
Derfor bliver Europa nødt til at vælge en "modig tilgang", siger hun.
- I tidligere kriser har vi aktiveret undtagelsesklausulen. Sagt mere enkelt: Vi gav medlemsstaterne lov til at lave markant større offentlige investeringer i forbindelse med krisen.
- Jeg mener, at vi nu er i ny periode med krise, som kræver en tilsvarende tilgang. Derfor vil jeg foreslå at aktivere undtagelsesklausulen for forsvarsinvesteringer, siger von der Leyen.
Der er allerede bred enighed i EU om, at der skal oprustes. Regningen kan ifølge EU-Kommissionen løbe op i 500 milliarder euro over ti år. Det svarer til mere end 3700 milliarder kroner.
Von der Leyen erkender dog, at den regning er vanskelig at løfte for EU-landene, som er underlagt krav til, hvor meget gæld og underskud de må have.
EU-landenes underskud må højest udgøre tre procent af bruttonationalproduktet (bnp).
Den offentlige bruttogæld må højest udgøre 60 procent af bnp. Hvis et EU-land overskrider det, så skal gælden nedbringes med en tilfredsstillende hastighed.
Det udfordrer dog mange EU-lande. Eksempelvis er Frankrigs årlige underskud over fem procent af bnp, og gælden er på over 110 procent af bnp.
Dermed kan Frankrig reelt ikke deltage i Europas oprustning medmindre der laves store besparelser eller skattestigninger.
/ritzau/