EU udpeger luftforsvar blandt syv kritiske mangler i Europas forsvar

EU-Kommissionen har onsdag fremlagt en hvidbog, som samler planen for oprustningen af Europa.

EU-landene skal samtidig bruge oprustningen til at købe mere ind i Europa og foretage flere fælles indkøb, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

- Fredsdividendens æra er for længst forbi. Den sikkerhedsarkitektur, vi stolede på, kan ikke længere tages for givet.

- Vi skal investere i forsvar, styrke vores kapacitet og have en proaktiv tilgang til sikkerhed, siger von der Leyen.

Hun har allerede præsenteret et forslag til finansiering af oprustningen.

Planen "Rearm Europe" skal give EU-landene adgang til op til 800 milliarder euro til investeringer i forsvar. Det svarer til knap 6000 milliarder kroner.

Det sker blandt andet ved at suspendere EU's budgetregler, når det gælder investeringer i forsvar.

Samtidig får EU-landene adgang til at optage lån med afsæt i EU-budgettet for 150 milliarder euro.

Derudover præsenterede von der Leyen tirsdag i Danmark planen "Readiness 2030". Den lægger op til, at Europa er "genoprustet" og har "udviklet kapaciteten til at have en troværdig afskrækkelse" i 2030.

Med onsdagens hvidbog, som er den samlende plan for oprustningen af Europa, føjer EU-Kommissionen ekstra nuancer til.

Det sker ved at udpege de syv kritiske områder, hvor der skal ske hurtig oprustning.

- Baseret på de mangler i forsvarskapaciteten, som medlemsstaterne allerede har identificeret, opstiller denne hvidbog syv prioriterede områder, som er afgørende for at opbygge et robust europæisk forsvar, hedder det i hvidbogen.

Ud over luftforsvar, artilleri samt ammunition og missiler omfatter det også droner og systemer til bekæmpelse af droner. Militær mobilitet. AI, kvante-, cyber- og elektronisk krigsførelse. Strategiske hjælpemidler samt beskyttelse af kritisk infrastruktur.

EU-Kommissionen har i hvidbogen undladt at pege på konkrete flagskibsprojekter. Det kunne eksempelvis være et missilskjold for Europa.

Men det betyder ikke, at flagskibsprojekterne er skrinlagt.

Ifølge en embedsmand fra EU-Kommissionen er det i stedet meningen, at EU-landene skal mødes og have adgang til at udpege flagskibsprojekterne selv. Gerne inden for de syv områder, hvor manglen på kapaciteter er akut.

Landene får også mulighed for at købe ind sammen. Også i mindre grupper, hvor udvalgte lande eksempelvis går sammen om at købe forsvarsmateriel, de mangler.

Det var på tale, at EU-Kommissionen skulle fungere som fælles "indkøbscentral" for EU-landene lidt som det skete med vacciner under coronaepidemien.

Igen lægger hvidbogen den beslutning ud til EU-landene. De kan også vælge at trække European Defence Agency (EDA) til indkøbene.

Trods den fælles oprustning skal forslaget ikke ses som en forløber til en egentlig EU-hær, understreger EU-Kommissionen.

- Det handler ikke om, at vi vil i krig. Tværtimod vi vil sikre Europa med det bedst mulige forsvar, siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas.

Hun opfordrer EU-landene til at gå sammen om indkøbene, så EU-landene både kan få mere for pengene og blive bedre til at arbejde sammen om at forsvare Europa.

/ritzau/