EU-Parlamentet vedtager lov der skal afsløre lønforskelle

EU-direktiv for løngennemsigtighed skal være med til håndhæve princip om lige løn for samme arbejde.

Det er formålet med et EU-direktiv for løngennemsigtighed, som torsdag er blevet vedtaget i EU-Parlamentet i Bruxelles.

Loven vil være et stærkt værktøj til at lukke det løngab, der er mellem mænd og kvinder i EU.

Det siger den danske europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen (SF), som har været forhandler på den nye lovgivning.

- Direktivet er en kæmpe bedrift i forhold til at opnå til ligestilling. Vi gør op med lønhemmelighed i kontrakter og styrker arbejdstageres adgang til oplysninger.

- Loven sender et ganske klart signal til resten af verden. Den viser, at sådan kan lovgivning ser ud, når to unge feminister står forrest i kampen, siger hun.

Kira Marie Peter-Hansen har forhandlet loven på plads i samarbejde med hollænderen Samira Rafaela, der hører til den liberale gruppe Renew.

- De virksomheder, der ikke giver kvinder lige løn, kan ikke længere gemme sig, siger Samira Rafaela.

- Problemet er strukturelt. Det er ikke nok at knuse glasloftet. Vi skal genopbygge hele bygningen. Det er netop, hvad vi gør i dag.

Konkret kræver direktivet, at arbejdsgivere skal sikre, at ansatte nemt kan se, hvilke objektive og kønsneutrale kriterier virksomheden bruger til at bestemme løn og lønforhøjelser.

Arbejdstagere vil også kunne anmode om indsigt i gennemsnitlige lønninger for ansatte, der laver samme stykke arbejde eller arbejde af samme værdi som dem selv. Opgørelsen skal være fordelt på køn.

For større virksomheder med over 100 ansatte vil der være yderligere krav.

Afhængig af virksomhedens størrelse skal den enten årligt eller hver tredje år oplyse om lønforskellen mellem kvindelige og mandlige medarbejdere.

Både medarbejderne og relevante myndigheder skal oplyses.

Hvis forskellen er større end fem procent, og den ikke kan begrundes med objektive kriterier, skal virksomheden mindske løngabet.

Firmaer, der bryder reglerne, kan i sidste instans straffes med for eksempel bøder.

Afstemningen torsdag kommer, efter at parlamentet og EU-Rådet i december sidste år nåede frem til en foreløbig aftale.

Loven blev i parlamentet stemt igennem med et stort flertal.

Blandt modstanderne var blandt andre Anders Vistisen (DF), som i Bruxelles er en del af højrefløjsgruppen Identitet og Demokrati. Han kalder loven "formynderisk bureaukrati".

- Det kommer til at pålægge virksomhederne en stor mængde omkostninger. Resultatet - i form af mere ligestilling og lukning af løngabet - er højst tvivlsomt, siger han.

Retten til lige løn for kvinder og mænd for samme arbejde har i EU-sammenhæng været gældende siden 1957.

Ifølge tal fra EU ligger lønforskellen mellem kvinder og mænd i EU i dag på omkring 13 procent.

Før direktivet om løngennemsigtighed kan træde i kraft, skal EU-Rådet formelt godkende det.

Derefter vil medlemslandene have tre år til at implementere reglerne i national lovgivning.

/ritzau/