EU og Ungarn arbejder på løsning der vil sikre penge til Ukraine

Ungarns Viktor Orbán har længe strittet imod EU-penge til Ukraine. Både EU og Ungarn lufter kompromisforslag.

Oprindeligt var planen at nå til enighed på decembertopmødet, men Ungarn stejlede over EU-Kommissionens forslag om 50 milliarder euro over fire år. Derfor måtte punktet udskydes.

Der er dog tiltagende tegn på, at der kan findes en løsning på det ekstraordinære EU-topmøde den 1. februar. Det vurderer direktør i Tænketanken Europa Lykke Friis.

Hun peger på, at der nu er to løsninger i spil. Ungarn har ifølge mediet Politico luftet idéen om, at man ikke afsætter alle pengene over den fireårige periode. I stedet ønsker Ungarn, at støtten kun gives for ét år adgangen.

Med den plan vil Ukraine modtage 12,5 milliarder euro i form af støtte og lån hvert år. Det løber op i 50 milliarder euro over fire år, som flugter med EU-Kommissionens forslag.

Det er vigtigt, at der selv med den aftale kan være udsigt til de 50 milliarder euro, vurderer Lykke Friis.

- Der har været diskussioner om, hvor højt beløbet skulle være. Så for Ukraine er det et godt tegn.

- Men hvis man lander på den model, udstyrer man Viktor Orbán med flere vetomuligheder, siger hun.

Politikanalytiker hos tænketanken European Policy Centre Maria Martisiute pointerer, at man ved at dele pakken op i flere bider udfordrer Ukraines muligheder for at planlægge, hvad pengene skal bruges til, og man vil ikke kunne vide sig sikker på, om de vil komme.

At forslaget lander på dette tidspunkt, er muligvis fordi, der er en plan B under udarbejdelse, vurderer Lykke Friis.

- Meldingen fra Orbán gør, at man må konkludere, at der er kommet ny dynamik i sagen. Det skal der også, da man skal være i stand til at blive enige 1. februar, lyder det fra Lykke Friis.

Alternativet til de 50 milliarder euro fra EU kan, som Financial Times skriver, være en gældsbaseret model.

Via den vil de deltagende medlemsstater skulle udstede garantier til EU-budgettet, og det vil gøre det muligt for EU-Kommissionen at låne op til 20 milliarder euro på kapitalmarkederne til Ukraine. Dermed kan man fortsat fælles støtte Ukraine uden om Ungarn, da denne model ikke kræver enstemmighed.

Maria Martisiute ser dog ikke dette som en ideel løsning.

- Der er mulige alternativer, men de har ikke samme indflydelse, når det gælder omfang og form sammenlignet med Ukraine Facility (kommissionens forslag, red.), siger hun.

Håbet er, at pengene kan nå frem inden marts.

Den endelige afgørelse ventes at blive truffet på mødet den 1. februar. Her ventes spørgsmålet at blive det helt centrale, når statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles.

/ritzau/