EU-lande har bestilt natmad til forhandlinger om gæld og underskud

Der er fortsat uenigheder blandt EU-landene før forhandlinger om en reform af reglerne for gæld og underskud.

Det handler om gæld og underskud. Eller med andre ord, hvor godt EU-landene har styr på økonomien. Og ikke mindst, hvordan de skal få det, hvis de bruger eller har brugt for mange penge.

- Det centrale er, at hvis man har et system, som ser godt ud på papiret, men ikke fungerer i praksis, så skal det laves om. Det er målet, siger Morten Løkkegaard (V).

Som medlem af EU-Parlamentet for Venstre har Morten Løkkegaard deltaget i formøder omkring reformen.

Her har Venstres tidligere økonomiministre Jakob Ellemann-Jensen og Troels Lund Poulsen repræsenteret Danmark, før det blev Stephanie Loses tur.

Løkkegaard ser det som afgørende for et stabilt og økonomisk troværdigt EU, at en reform falder på plads.

- Vi skal have en fastere hånd omkring økonomien i de enkelte EU-lande, herunder gældsafviklingen, siger Morten Løkkegaard.

Udgangspunktet for reformen ligger allerede fast. Det er nemlig skrevet ind i Maastrichttraktaten.

Her stilles der krav om, at EU-landene maksimalt må have en gæld på 60 procent af bruttonationalproduktet (bnp). Samtidig skal EU-landenes årlige underskud holdes under tre procent af bnp.

I praksis er reglerne dog ikke blevet overholdt. En række EU-lande har en gæld på over 60 procent af bnp. For nogle EU-lande er gælden endda over 100 procent.

En af årsagerne til, at det får lov at passere er - ud over lysten til at bruge penge blandt EU-landene - groft sagt også, at de nuværende regler er urealistisk hårde.

Som reglerne er i dag, skal et EU-land reducere den del af gælden, der ligger over 60 procent, med en tyvendedel om året. Det er meget svært i praksis for økonomisk pressede lande.

Samtidig er sanktionsmulighederne så voldsomme, at EU-Kommissionen ikke har lyst til at anvende dem. Et EU-land vil eksempelvis kunne risikere at skulle betale op mod én procent af bruttonationalproduktet i bøde, hvis regnskabet er i rødt.

Det er så mange penge, at det mærkbart vil forværre økonomien i EU-lande, der i forvejen er udfordrede.

Nu lægges der i stedet op til en sanktion på 0,05 procent af bruttonationalproduktet for hvert halve år, hvor et EU-land ikke gør noget aktivt for at bringe gælden ned.

Sanktionen bliver suspenderet, så snart EU-landet aktivt forsøger at reducere gælden.

Samtidig forhandles der også om, hvorvidt landene må bruge penge på EU-prioriteter som eksempelvis grøn omstilling trods en svær økonomi.

- Danmark har en meget sund økonomi, så vi opfylder kravene. Det handler om andre EU-lande.

- Her åbnes der op for, at hvert enkelt land får en plan for gældsafvikling. Det vil gøre reglerne bedre. Det vil gøre det realistisk, at lande med høj gæld kan afvikle den, så de ikke bare giver op på forhånd, siger Morten Løkkegaard.

Håbet er at have en aftale blandt EU-landene på plads, inden ministrene rejser hjem fredag. Derefter skal den forhandles på plads med EU-Parlamentet.

/ritzau/