Efterretningstjeneste: Risiko for begrænset russisk angreb i svensk nærområde

Svensk efterretningschef fortæller, at Rusland har intensiveret sine hybride trusler i og omkring Sverige.

Det oplyser Must i en ny rapport, skriver det svenske medie SVT.

Her uddybes det, at Must vurderer, at en mulig russisk aggression kan ske inden for 0 til 12 måneder med henblik på at "markere imod eller bekæmpe enkelte militære enheder og anlæg".

Samtidig slår Must fast, at den største militære trussel mod Sverige og Nato er Rusland.

Truslen vil ifølge Must kun blive øget, efterhånden som Rusland øger sin militære kapacitet i Sveriges nærområde.

Over for nyhedsbureauet AFP fortæller Must-chef Thomas Nilsson, at Rusland har intensiveret sine hybride trusler i området omkring Sverige.

- Rusland har i visse tilfælde intensiveret sine aktioner og øget sin tilstedeværelse - og måske med en større risikovillighed - i vores nærområde, siger han til nyhedsbureauet.

Sverige er ikke alene om at påpege en øget risiko fra Rusland.

I den årlige risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lød det i 2025, at den militære trussel "fra Rusland mod Kongeriget Danmark vil stige i de kommende år, selv om der på nuværende tidspunkt ikke er en trussel om et regulært militært angreb".

I sidste uge fortalte Norges forsvarschef, Eirik Kristoffersen, at han ikke kunne udelukke muligheden for, at Rusland i fremtiden vil invadere dele af Norge for at beskytte de russiske atomkapaciteter mod nord.

Det sagde han i et interview med det britiske medie The Guardian.

Han understregede samtidig, at Norge er forberedt på et scenarie, hvor russerne vil forsøge at sikre deres atomkapaciteter i den mest nordlige del af Norge.

Rusland har ifølge NRK størstedelen af sit atomarsenal placeret på Kolahalvøen, som ligger nær Norge.

Ifølge Kristoffersen har Rusland dog ikke noget erobringsmål i Norge, på samme måde som landet har det i Ukraine eller andre tidligere Sovjet-territorier.

/ritzau/