Den norske stat frifindes igen for ansvar for spædbørnsforbytning

To mødre fik det forkerte barn med hjem fra fødestuen i 1965, og først mange år senere blev fejlen opdaget.

Det skriver det norske public service-medie NRK fredag.

Sagen udspringer af, at to nyfødte blev forvekslet på en privat fødestue i kommunen Herøy på den norske vestkyst i 1965.

Kvinderne voksede op hos hinandens biologiske forældre, men først årtier senere blev fejlen opdaget.

Dommen er blevet afsagt ved en norsk ankedomstol. Den finder, at der ikke er grundlag for, at staten som overordnet myndighed har brudt menneskerettighederne "ved manglende eller utilstrækkelig indretning af fødselshjælp eller barselsomsorg".

- Vi er meget, meget skuffede, siger advokat Sølvi Nyvoll Tagen, som repræsenterer en af mødrene, ifølge NRK.

Fødestuen, hvorpå kvinderne blev forbyttet, var privat drevet.

Allerede tilbage i 1981 blev den ene mor opmærksom på en blodprøve fra den person, hun troede var hendes datter, og fandt ud af, at det ikke kunne være hendes biologiske barn.

Hun kontaktede senere myndighederne - blandt andet med et ønske om at vide, at hendes biologiske datter havde det godt - og myndighederne fandt frem til fem mulige kandidater, der kunne være blevet forvekslet.

Men efter at sundhedsmyndighederne i 1985 havde konstateret, at kandidaterne formentlig levede "under tilfredsstillende sociale og materielle forhold", blev sagen afsluttet, uden at de mulige forbyttede blev informeret.

Netop det forhold har de involverede kvinder ifølge NRK beskrevet som det sværeste at acceptere.

På dette punkt - altså da sagen blev dysset ned i 1980'erne - var der et mindretal i domstolen, der anså menneskerettigheder for at være blevet brudt.

Sagen kom først for alvor frem i lyset igen i 2021, da en af de forvekslede kvinder fik taget en DNA-prøve, som blev lagt ind på My Heritage, der er en hjemmeside for slægtsforskning.

Sidste år fandt en lavere domstol i Oslo i lighed med ankedomstolen frem til, at kommune og stat var uden ansvar. Dengang var det både en mor og to forbyttede, som stod bag søgsmålet, men tabte.

Kun to af kvinderne ankede sagen, mens en af de forbyttede i september i år indgik forlig.

I ankesagen skal kvinderne dække egne sagsomkostninger, men ikke statens. En af kvinderne - som også lagde sag an mod kommunen Herøy - skal betale kommunens sagsomkostninger på 158.000 norske kroner svarende til cirka 100.000 danske kroner, skriver NRK.

/ritzau/