Demokraterne sejrer stort og tager kontrol over Kongressen

Efter to års kontrol over Kongressen lider Trumps parti nederlag og må leve med en opsplittet regeringsmagt.

Demokraterne sikrer sig flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus ved tirsdagens midtvejsvalg i USA.

Dermed mister Republikanerne, som er præsident Donald Trumps parti, kontrollen over begge Kongressens kamre.

Det står klart onsdag, hvor de store amerikanske medier og institutter har konkluderet, at Demokraterne tager en klar sejr.

Sent eftermiddag dansk tid står Demokraterne til at få 54 mandater i Senatet, mens Republikanerne står til at få 44 mandater. To mandater er der endnu usikkerhed om.

Det drejer sig om de mandater, der tilhører Alaska og Mississippi.

Senatet har 100 medlemmer, og et parti skal have mindst 51 mandater for at få flertal.

En stribe valg, der kunne være blevet tætte, er faldet ud til Demokraternes fordel. Iowa, Kansas, Maine, Michigan, Minnesota, North Carolina, Ohio, South Carolina og Texas får alle en ny demokratisk senator.

Der er tale om markante demokratiske sejre, der strækker sig ind i USA's republikanske højborge.

Det gælder eksempelvis i Texas, hvor demokraten James Talarico har vundet en senatsplads. Det er første gang siden 1988, at en demokrat bliver valgt som senator i delstaten.

- Vi har lige bevist, at alverdens penge ikke kan hamle op med Texas' folk, sagde Talarico med henvisning til rigmanden Elon Musks omfattende støtte til modkandidaten, Ken Paxton.

I Repræsentanternes Hus tager Demokraterne også kontrollen. Her ser partiet ud til at få mindst 249 mandater, mens Republikanerne står til at få 150 mandater ud af de i alt 435 pladser i Huset.

Det vurderer analyseinstituttet Decision Desk HQ på baggrund af foreløbige valgdata onsdag eftermiddag dansk tid, hvor der stadig er usikkerhed om flere pladser.

Men Demokraterne har altså for længst sikret sig de 218 mandater, som kræves for at have flertal i Repræsentanternes Hus.

Med magten over Kongressen til Demokraterne går USA ind i en periode med en opdelt regeringsmagt. Partiet vil blandt andet kunne blokere for lovgivning, Trump-regeringens udnævnelser og påbegynde undersøgelser af regeringen.

Imens har Trump varslet, at han vil gøre flittigt brug af sin magt til at nedlægge veto over for Demokraterne.

Ben Dorfman, forsker i internationale studier ved Aalborg Universitet, spår en fastlåst situation.

- En splittet regering mellem Kongressen og Det Hvide Hus betyder ofte, at der vil opstå en form for deadlock (politisk dødvande, red.), siger han.

Demokraternes fremgang ses også i de guvernørvalg, der sideløbende med valgene til Kongressen er foregået i flere delstater.

For eksempel har Texas' guvernør, republikaneren Greg Abbott, tabt til demokraten Gina Hinojosa, mens Demokraterne også har vundet guvernørvalgene i blandt andet delstaterne Iowa, Georgia og Ohio.

Ifølge CNN er det kun sket to gange i løbet af de seneste 50 år, at kontrollen over begge Kongressens kamre er skiftet ved det samme valg.

Trump har sagt, at han vil acceptere valgresultatet. Både medier og analytikere - og præsidenten selv - peger på krigen i Iran som en afgørende årsag til den republikanske tilbagegang.

RITZAU