Danmark frygter at EU-mindsteløn bliver start på glidebane

EU-Domstolen kommer torsdag med forslag til afgørelse af Danmarks ønske om annullering af mindstelønsdirektiv.

Det er bekymringen hos regeringen, forud for at EU-Domstolen tirsdag kommer med et forslag til afgørelse i sagen.

Forslaget er ikke den endelige afgørelse. Men det kan bringe Danmark tættere på - eller længere væk - fra målet: En annullation af EU-direktivet.

Hverken beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen eller formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Morten Skov Christiansen ønsker at udtale sig, dagen før forslaget til afgørelse foreligger.

Næstformanden for EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (S), gør det dog klart, at EU bør holde fingrene fra løndannelsen i Danmark:

- Det eneste rigtige er at overlade løndannelsen til arbejdsmarkedets parter. Det skal EU ikke blande sig i. Jeg håber virkelig, at vi ender der, siger Christel Schaldemose.

Danmarks såkaldte annullationssøgsmål er et forsøg på at få EU-Domstolen til helt at omstøde direktivet.

Det sker med henvisning til, at direktivet efter den danske regerings mening ikke er i overensstemmelse med EU-traktaten.

Direktivet bliver dog af politiske flertal i flere andre EU-lande set som et vigtigt skridt mod bedre vilkår for personer med de laveste lønninger.

Direktivet fastsætter ikke en fælles europæisk mindsteløn. Formålet er, at lønmodtagere i EU kan få en passende mindsteløn gennem overenskomst eller ved lov.

Eksempelvis kræver direktivet, at medlemslande skal udarbejde en handlingsplan, hvis kollektiv overenskomstdækning er under en tærskel på 80 procent i landet.

EU-Kommissionen har gentagne gange sagt, at man vil respektere den danske model. Altså, at man ikke vil tvinge en lovfæstet mindsteløn igennem i Danmark.

Men det er ikke nok for den danske regering, der helt vil have annulleret direktivet.

Christel Schaldemose frygter, at direktivet vil åbne en glidebane. Det kan ifølge hende på sigt kan føre til, at Bruxelles vil bestemme mere på det danske arbejdsmarked.

- Direktivet er heldigvis blevet udvandet i de politiske forhandlinger. Men hvis det bliver godkendt, så kan det åbne for, at det senere bliver revideret.

- At man på et tidspunkt siger, så lad os gøre det mere effektivt og få skrevet nogle specifikke løntakster ind, siger Christel Schaldemose.

Det er dog ikke kun politisk iver hos lovgiverne i EU-Parlamentet og ministerrådet, der kan blive et problem for Danmark.

Også EU-Domstolens linje risikerer på sigt at påvirke det danske arbejdsmarked negativt, frygter Schaldemose.

- EU-Domstolen har en tradition for at være aktivistisk i sin måde at afgive disse domme på.

- En ting er, hvad der er lovet Danmark nu. Men det kan være, at situationen ser anderledes ud om 10 år. Og så synes de, at det er okay at lave en anden vurdering, siger Schaldemose.

Hvis Danmark ikke direkte får annulleret direktivet, så kan det næstbedste være, at EU-Domstolen i forslaget til afgørelse opstiller en række præmisser for direktivet.

Dem kan den danske regering i givet fald forsøge at benytte som hegnspæle i forsøget på at undgå den frygtede glidebane.

/ritzau/