Danmark afgør selv deltagelse i asylsolidaritet i EU

På grund af retsforbeholdet kan Danmark vælge at stå uden for asylhjælp til andre EU-lande i krisesituationer.

Den lægger blandt andet op til, at det blive obligatorisk for EU-landene at hjælpe hinanden i krisetider, når det gælder migration.

På grund af retsforbeholdet er Danmark dog som udgangspunkt ikke omfattet af kravet om solidaritet. Det siger chefanalytiker i Tænketanken Europa, Ditto Brasso Sørensen.

- På migrationsområdet er Danmark ikke omfattet af solidaritetsbestemmelsen i krisetid. Den kan Danmark tiltræde, hvis man beslutter det. Men man står som udgangspunkt uden for, siger Ditto Brasso Sørensen.

Dermed vil det som udgangspunkt blive op til regeringen og Folketinget, om Danmark skal træde længere ind i det fælles samarbejde på asyl- og migrationsområdet.

EU-Kommissionen fremsatte i 2020 sit forslag til en fælles asyl- og migrationspolitik for EU-landene. Men det har været svært at nå til enighed.

Særligt spørgsmålet, om hvilken hjælp EU-landene skal yde hinanden i krisesituationer, har pustet til uenighederne.

EU-landene er endt med en model, hvor det bliver obligatorisk at hjælpe landene på EU's ydre grænser i krisesituationer. Men der bliver ikke tale om en tvungen omfordeling af asylansøgere. Det har været uspiseligt for en række EU-lande.

Solidariteten skal i stedet være, at EU-landene hjælper med at undersøge asylansøgninger for at aflaste et EU-land i frontlinjen. Landene kan også vælge at give penge eller eksempelvis telte og anden hjælp til logistik i stedet for at modtage asylansøgere.

Asyl- og migrationspagten omfatter også Dublin-forordningen. Den deltager Danmark i gennem en parallelaftale. Den centrale regel i forordningen er, at en asylansøger kun må søge asyl i det land, personen er blevet registreret i ved sin ankomst til Europa. Modellen skal forhindre såkaldt asylshopping.

Da Danmark allerede deltager i Dublin-forordningen via parallelaftalen, vil Danmark blive omfattet af den del af aftalen, som berører Dublin-reglerne. Det gælder blandt andet nye frister for behandling af asylansøgninger.

- Dublin-systemet består under asyl- og migrationspagten og dermed også den danske aftale i forhold til Dublin, siger Ditto Brasso Sørensen.

Asyl- og migrationspagten skal nu forhandles endeligt på plads med EU-Parlamentet, før den kan træde i kraft. Forhandlingerne ventes at blive indledt, så hurtigt som muligt. Håbet er at nå en aftale senest i slutningen af januar eller begyndelsen af februar.

Herefter ventes EU-parlamentarikerne at gå i valgkamp forud for valget til EU-Parlamentet i juni næste år.

/ritzau/