Britisk valgfavorit fastslår: Vi skal ikke tilbage i EU

22. JUN 2024 • 21:27UDLAND

Årene efter brexit-afstemning var præget af uro, siger Labour-leder. Derfor skal Storbritannien ikke tilbage.

Storbritannien har ikke kurs tilbage mod EU, selv om en Labour-regering skulle komme til, efter at briterne har været til valg 4. juli.

Det fastslår lederen af det socialdemokratiske oppositionsparti, Keir Starmer, lørdag over for flere journalister ifølge The Guardian.

Labour, som ifølge nylige målinger står til en overvældende valgsejr, var under folkeafstemningen i 2016 imod den britiske udtræden af EU - brexit.

Når partiet alligevel ikke vil tilbage til unionen, skyldes det, at de efterfølgende år var præget af uro, og det er der absolut ikke brug for igen, forklarer Starmer.

- Vi tilslutter os ikke EU igen, vi kommer ikke tilbage i det indre marked eller toldunionen, siger han.

- Det er ikke vores plan. Det har det aldrig været. Det har jeg aldrig sagt som leder af Labour, og det er ikke i vores manifest.

En måling offentliggjort i starten af juni af mediet Politico viser, at Labour-lederen har god grund til at tydeliggøre partiets politik på området.

Kun 18 procent af de adspurgte kendte ifølge målingen Starmers rigtige holdning. Den lyder, at Storbritannien skal have et tættere forhold til EU, men ikke tilbage.

Imens troede 30 procent, at Labour havde lovet at få Storbritannien tilbage i det indre marked, og 19 procent troede, at partiet vil helt tilbage i EU.

Det er en måned siden, at premierminister Rishi Sunak i silende regn foran Downing Street nummer 10 - premierministerens officielle residens - udskrev valg på grund af bedringstegn i britisk økonomi.

Sunak er Storbritanniens tredje konservative premierminister siden valget i 2019.

Den første var Boris Johnson, der skaffede sig den overbevisende valgsejr på et løfte om at få den britiske udtræden af EU gennemført efter folkeafstemningen i 2016.

Det skete officielt med afslutningen på januar 2020, men Johnson gik trods det opfyldte valgløfte af i september 2022 af efter en række skandaler.

Herefter kom hans efterfølger, Liz Truss, til, og hun fik kritik for ikke alene at bringe britisk økonomi i uføre, men også at sende partiets meningsmålinger i frit fald.

Hendes tid på posten varede kun 49 dage, og siden Truss' afgang har der ifølge Politicos løbende overblik over målinger kun i korte perioder været under 20 procentpoints forskel mellem Labour og de konservative.

Labour havde senest premierministerposten, da Gordon Brown var regeringsleder fra 2007 til 2010.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU