Aserbajdsjan og Armenien slutter fred efter årtiers konflikt

Efter årtiers strid om landområdet Nagorno-Karabakh har Armenien og Aserbajdsjan indgået ventet fredsaftale.

Det er sket under et møde med USA's præsident, Donald Trump, skriver internationale nyhedsbureauer.

Aftalen mellem de sydkaukasiske rivaler betragtes - såfremt den holder - som en markant sejr for Trump-administrationen, skriver Reuters. Rusland betragter regionen som sin interessesfære og ser dermed anderledes på aftalen.

Siden slutningen af 1980'erne har Armenien og Aserbajdsjan været i strid om Nagorno-Karabakh. Det er et bjergrigt aserbajdsjansk område beboet af et flertal af etniske armeniere.

Området brød ud med støtte fra Armenien, men Aserbajdsjan generobrede det fuldt ud i 2023, hvilket fik næsten alle 100.000 etniske armeniere til at flygte til Armenien.

Men i marts 2025 bekræftede begge lande, at de var nået til enighed om teksten til en fredsaftale, hvilket blev betegnet som historisk og en afgørende milepæl.

Aserbajdsjan stillede visse krav, men parterne ser altså ud til at være nået til enighed.

Trump oplyser, at de to lande har forpligtet sig til at standse kampene, åbne diplomatiske forbindelser og respektere hinandens territoriale integritet.

- Det er lang tid - 35 år - de har kæmpet, og nu er de venner, og de vil være venner i lang tid, siger Trump ved underskrivelsesceremonien i Det Hvide Hus.

Ved ceremonien er Trump flankeret af Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, og Armeniens premierminister, Nikol Pasjinjan.

Aftalen giver USA eksklusive rettigheder til en strategisk transitkorridor gennem Sydkaukasus, som ifølge Det Hvide Hus skal øge eksporten af energi og andre ressourcer.

USA har desuden indgået særskilte aftaler med hvert land om samarbejde inden for energi, handel og teknologi - herunder kunstig intelligens - samt ophævet restriktioner på forsvarssamarbejde med Aserbajdsjan.

/ritzau/