Arizona vil begrænse transkønnede elevers adgang til sportshold
UDLAND • 4. NOV 2026 • 12:25
Arizona har ifølge prognose stemt for, at elever kun må bruge faciliteter forbeholdt deres biologiske køn.
I delstaten Arizona forventes det, at vælgerne til en folkeafstemning har stemt for, at skoler - og ikke kun idrætsforeninger - skal begrænse adgangen til toiletter, omklædningsrum og sportshold, så det kun er personers biologiske køn, der giver adgang til faciliteterne.Det forudser NBC News Decision Desk på baggrund af foreløbige valgdata.
Kritikere ser lovændringen som en diskrimination af transkønnede, mens republikanske kandidater derimod har fremhævet forslaget som noget positivt under valgkampen, skriver Reuters.
I Colorado og Washington skulle vælgerne til midtvejsvalget tage stilling til samme ændringsforslag, men valgresultatet er ikke blevet offentliggjort endnu.
Til midtvejsvalget stemmer amerikanerne for eller imod konkrete politiske tiltag eller love på delstatsniveau.
Til midtvejsvalget tirsdag drejede det sig om cirka 150 ændringsforslag fordelt på 36 delstater, skriver Reuters.
RITZAU
SENESTE UDLAND
UDLAND • 4. NOV 2026 • 13:12
EU: Ukraine skal øge reformtempo for at nå mål om hurtigt EU-medlemskabUDLAND • 4. NOV 2026 • 12:12
EU-Kommissionen vil sprede turister over flere destinationer og årstiderUDLAND • 4. NOV 2026 • 10:29
Delstater har stemt om homoægteskaber, valgkredskort og retten til abortMEST LÆSTE
MÅNEDENS MEST LÆSTE
UGENS MEST LÆSTE
