Aktivister væbner sig med hashtag før test af Irans præstestyre

1. MAR 2024 • 03:00UDLAND

Irans præstestyre står over for første politiske test siden omfattende protester efter 22-årig kvindes død.

Chefen for den iranske revolutionsgarde, Hossein Salami, er ikke i tvivl om, hvad der står på spil, når landets befolkning fredag går til stemmeurnerne.

- Hver enkelt stemme er som en missil direkte ind i fjendens hjerte.

For den almindelige iraner er fredagens parlamentsvalg dog et spørgsmål om noget langt mere nært: Levestandarden, frihed og omfattende offentlig korruption.

Valget er den første indikation af iranernes opbakning til landets religiøse lederskab, siden demonstrationer mod regeringen i 2022 og 2023 skabte uro i et omfang ikke set siden den islamiske revolution i 1979.

Kritikere inde- og udefra Irans magtelite har beskrevet særligt ungdommens utilfredshed med økonomien og politiske samt frihedsmæssige restriktioner som en trussel for landets teokratiske styre.

Den officielle inflation lyder på 40 procent, men analytikere og insidere vurderer, at den er over 50 procent.

Det er blandt andet USA's sanktioner siden den kuldsejlede atomaftale, som har ramt økonomien.

På den anden side forsøger styret at afværge opmærksomheden ved at beskylde landets såkaldte "fjender" - typisk forstået som USA og Israel - for at skabe splid blandt de iranske vælgere.

Landets øverste åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, har desuden beskrevet det at afgive sin stemme som en religiøs pligt.

Men det er tvivlsomt, om det er nok til at kvæle uroen blandt en befolkning, der stadig har pinefulde minder fra håndteringen af demonstrationerne i kølvandet på 22-årige Mahsa Aminis død 16. september 2022.

Den kurdisk-iranske kvinde mistede bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt og lå i koma i tre dage før sin død. Hun var blevet anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede håret godt nok.

Før afstemningen er aktivister begyndt at bruge hashtagget #VOTENoVote på sociale medier. Argumentet er, at en lav valgdeltagelse vil svække styrets legitimitet.

Mens 42 procent stemte i det seneste valg i 2020, ventes 41 procent ifølge meningsmålinger at stemme i år.

I alt 15.200 kandidater håber på at blive valgt til de 290 sæder i parlamentet, hvis magt ultimativt er overtrumfet af ayatollah Ali Khamenei.

Iranerne skal fredag også stemme om de 88 medlemmer i forsamlingen af eksperter, der kan udnævne og afskedige den øverste åndelige leder.

Forsamlingen blander sig sjældent direkte i styrets politik, men det er forventet, at medlemmerne skal hjælpe med at finde 84-årige Ali Khameneis efterfølger.

Da stemmesedlerne skal optælles manuelt, ventes det endelige resultat ikke at blive offentliggjort før tre dage efter valget.

/ritzau/Reuters

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU