Afghanistan gennemfører stribe af henrettelser

Fire henrettelser på en dag er det højeste i Afghanistan, siden Taliban tog magten igen i 2021.

Det meddeler landets øverste domstol ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er det højeste antal offentlige henrettelser på en dag, siden den islamistiske bevægelse kom til magten igen i 2021, hvor udenlandske styrker trak sig ud.

Med de fire henrettelser er i alt ti mænd blevet henrettet offentligt siden 2021 ifølge en opgørelse fra AFP.

Offentlige henrettelser var hyppige under Talibans første periode ved magten fra 1996 til 2001. Mange af dem fandt sted på sportsstadioner.

To af mændene blev i byen Qala-i-Naw skudt seks eller syv gange af et mandligt familiemedlem til ofrene for de henrettedes forbrydelser, oplyser vidner til en AFP-journalist.

- De sad med ryggen vendt til os. Familiemedlemmer til ofrene stod bag ved dem og skød dem med en pistol, siger Mohammad Iqbal Rahimyar, som er 48 år og så henrettelserne, til AFP.

Mændene var blevet idømt "gengældelsesstraf" for at skyde andre mænd ifølge den afghanske højesteret. Deres sager var inden da blevet gennemgået "meget nøjagtigt og gentagne gange", står der i en meddelelse fra domstolen.

En tredje mand blev henrettet i byen Zaranj og en fjerde i Farah ifølge retten.

Alle henrettelsesordrer underskrives af Talibans leder, Haibatullah Akhundzada, som holder til i Kandahar, hvor bevægelsen står stærkt.

Allerede tilbage i 2022 krævede Akhundzada, at landets dommere fuldt ud indfører alle dele af Taliban-regeringens fortolkning af islamisk lovgivning, der står centralt i bevægelsens ideologi.

Blandt de tiltag er "øje for øje"-princippet - også kendt som qisas - der giver mulighed for dødsstraf i sager om drab.

FN og menneskerettighedsgrupper som Amnesty International har fordømt Taliban-regeringens brug af korporlig afstraffelse og dødsstraf.

Amnesty regner Afghanistan som et land, hvor det er velkendt, at dødsstraffe er blevet gennemført efter juridiske processer, som ikke lever op til internationale standarder. Sådan lød det i en årlig Amnesty-rapport fra april.

/ritzau/AFP