Ubeslutsom Stine Eiberg valgte sent familiearven til

Få familier, hvis nogen, har haft så mange danske landsholdsspillere som Stine Eiberg Jørgensens.

For Stine Eiberg Jørgensen, der for alvor fik vist sig frem i det danske forsvar i fraværet af Line Haugsted mod Færøerne, er den sjette i sin nære familie, som optræder for det danske A-landshold.

Lad os lige tage håndboldstamtræet kort:

Hendes far og mor, Lars Eiberg Jørgensen og Heidi Holm, opnåede begge at få debut for landsholdet, uden at det dog blev til langvarige landsholdskarrierer.

Anderledes forholdt det sig for farens fætre og kusiner. Jan Eiberg Jørgensen fik 101 landskampe, Kenn Eiberg Jørgensen 75 landskampe og Line Myers (tidligere Jørgensen) nåede 149 landskampe. Og seneste skud på stammen altså, Stine Eiberg Jørgensen, ni landskampe før EM-mødet med Norge.

Dertil kan også lægges, at begge hendes yngre søskende, Maja og Kristoffer Eiberg Jørgensen, står noteret for ungdomslandskampe.

Med andre ord er den danske forsvarsklippe ud af en ægte håndboldfamilie, hvor det er svært at slippe for snakken om den danskopfundne sportsgren.

- Der bliver talt rigtig meget håndbold i min familie. Og det har ikke kun været hjemme ved spisebordet i mit hjem, det har jo også været til alle familiesammenkomster, fortæller Stine Eiberg Jørgensen.

At starte til håndbold var derfor nærmest en selvfølge. Det gik alle de andre jo til og snakkede om. Og så passede det hende godt, at hun ikke selv behøvede at vælge. Hun karakteriserer nemlig sig selv som "sindssygt ubeslutsom".

Kærligheden til håndbolden er blevet næret af, at hun har haft så mange tæt på sig at dele det med. Længe lå det dog ikke i kortene, at hun skulle på landsholdet og med til en slutrunde.

Hun havde det fantastisk i de trygge rammer i Ajax København, som dog hørte til i ligaens bund. Satsningen på håndbold krævede en svær beslutning for den ubeslutsomme forsvarsspecialist i en alder af 23 år.

- Det var et stort valg, jeg skulle træffe, om jeg virkelig skulle lade håndbolden fylde mere. Jeg havde det så godt i Ajax og nød det bare. Men nu er jeg glad for, at jeg skiftede til Nykøbing Falster, forklarer hun.

Det var i sommeren 2022, at hun rykkede sydpå og for alvor gav håndbolden en chance i en relativt sen alder. Derfor var det også først kort før sin 26 års fødselsdag, at hun tilbage i oktober fik landsholdsdebut.

Nu står hun på den største scene til EM kort efter debuten, og hun fortryder bestemt ikke, at hun lykkedes med at træffe en beslutning om et klubskifte.

Hun har måttet udskyde studiet i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet lidt, men går alt efter planen, er hun færdig om et år.

Til den tid står hun dog med et nyt problem. Med alt håndboldsnakken omkring sig fra barnsben har hun lært, at hun har brug for at have noget ved siden af, som ikke handler om sporten.

Hidtil har studiet kunnet være den hobby, som gav hende et pusterum fra harpiks og hopskud. Nu ved hun, at hun ender i vildrede.

- Jeg har prøvet at strikke og har en ufærdig karklud liggende på loftet på femte år. Så det bliver nok ikke det, fortæller hun.

- Men jeg skal have noget at tage mig til ved siden af. Det er sådan, jeg fungerer bedst. Måske kan det være noget frivilligt arbejde. Eller måske noget andet.

/ritzau/