Nyt forslag skal få styr på hestevelfærd i ridesport

Fødevareministeren har 11 forslag til, hvordan man kan skærpe reglerne, så man sikrer hestes ve og vel.

Det skal være slut nu ifølge fødevareminister Jacob Jensen (V). Fredag har han udsendt en pressemeddelelse om et forslag med 11 punkter, som skal være med til at sikre hestes trivsel og velfærd i sport fremover.

- Vi skal få ryddet op, så vi får en hestesport, som fremmer dyrenes velfærd, men hvor vi samtidig kan være stolte over de resultater, vi kan ride hjem på forskellige scener internationalt såvel som nationalt, siger Jacob Jensen.

Forslaget lægger blandt andet op til et forbud mod brug af tungebånd, mens pisk, sporer og visse bid kun må anvendes af erfarne ryttere, som har taget et relevant kursus i hestens adfærd, smertemarkører og fysiologi.

Derudover indeholder forslaget også regler om, hvornår heste må træne eller konkurrere efter eksempelvis operationer eller medicinsk behandling.

Hos Dyrenes Beskyttelse hilser man ministerens initiativ velkommen. Yvonne Johansen, dyreværnschef & dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse, ser flere lovende takter i forslaget, men slår også fast, at der stadig ligger et stort og vigtigt arbejde i at få tingene konkretiseret.

- Det er et større apparat, der skal til, for at det ikke bare bliver gode hensigter på papiret, siger hun.

- Vi har efterspurgt, at man via lovgivningen tager et opgør med præmiering af ryttere, hvis heste udviser konfliktmarkører, ligesom udstyr, der camouflerer eller har en stor sandsynlighed for at forårsage smerte og ubehag, bliver forbudt - også på øverste niveau.

- Det skal være hestens velfærd, der er øverste prioritet, og det, håber vi, kommer til at stå endnu tydeligere frem, når udspillet er færdigbehandlet.

En del af de 11 punkter lægger i sin nuværende form stadig op til en del fortolkning. Det skal ifølge Yvonne Johansen helst ikke være tilfældet, når forslaget forhåbentlig bliver til ny lovgivning.

Det har ministeren øje for. Planen er, at han sammen med de relevante interessenter den kommende tid skal indgå i en tæt dialog om, hvordan de forskellige elementer konkret skal tage sig ud.

Man kan derfor også komme til at se, at forslagene bliver implementeret i flere etaper.

- Det kommer løbende til at ske hen over både det her år og også ind i det næste år, siger Jacob Jensen.

Ligesom Dyrenes Beskyttelse har Dansk Ride Forbund (DRF) også allerede været en del af den dialog, som har ført til fredagens forslag.

Også i forbundet ser man positivt på ministerens involvering i sagen, selv om DRF-formand Kimi Gerd Nielsen siger, at en række af forslagene allerede er implementeret.

Hun blev formand for en ny bestyrelse tilbage i december efter en længere periode med intern uro og formandsskifte. Og et tiltag, som allerede er på vej, er, at man i bedømmelsen af dressurpræstationer fremover vil lægge mere vægt på hestevelfærden, fortæller hun.

En af de ting, som har vakt debat, er det såkaldte kandarbid, som bruges til heste i dressurkonkurrencer. En del mener, at biddet er til gene for hesten, og Kimi Gerd Nielsen ser gerne, at disse ting undersøges af fagfolk.

Men hun advarer imod, at man i Danmark laver et forbud mod kandarbid, hvad forslagene da heller ikke direkte lægger op til. Dels vil det gøre det umuligt for danske ryttere at konkurrere internationalt, hvor andre nationer bruger det, og dels kan det hæmme det internationale arbejde med at fremme hestevelfærd.

- Hvis det forbydes, vil vi hverken kunne deltage internationalt eller afholde internationale stævner. Så vil vi miste den indflydelse, vi har - også med det her arbejde, siger formanden.

- Vi vil gerne være foregangsmænd. Men det kræver, at vi er med i gamet.

/ritzau/