Korsbåndsskade koster uheldig Rej yderligere et års pause

21. MAR 2023 • 16:23SPORT

Det er et beskadiget korsbåndsskade, der forlænger Mia Rejs fravær fra banerne i de danske håndboldhaller.

Mia Rej skal for anden gang i karrieren opereres for en korsbåndsskade i sit højre knæ.

Sådan lyder dommen, efter at Odense Håndbold har fået overblik over omfanget af den skade, som playmakeren pådrog sig tidligere på måneden.

Da Mia Rejs korsbånd gik i stykker, var hun på tærsklen til comeback efter en meniskskade i venstre knæ, men comeback fik hun aldrig.

Nu venter i stedet 12 måneders genoptræning, oplyser Odense Håndbold. Den 33-årige landsholdsspiller har ikke i sinde at stille håndboldskoene på hylden.

- Jeg har aldrig overvejet at stoppe. Jeg føler, at jeg kommer til at stoppe, når jeg synes, jeg skal stoppe, siger Mia Rej, der inden sin meniskskade i efteråret var en fast del af det danske landshold.

- Jeg føler mig sindssygt motiveret for at komme tilbage. Jeg sidder jo allerede og glæder mig til, at jeg selv skal spille igen, men jeg er jo godt klar over, at der kommer perioder, hvor det ikke bliver så sjovt.

- Men jeg ved, hvad der skal til, siger Mia Rej.

Playmakeren beskadigede sin menisk i venstre knæ i oktober og missede dermed EM i november.

Hun har tidligere i karrieren været ramt af to korsbåndsskader.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU