Harder udbygger Bayerns gode CL-udlæg mod Juventus

16. OKT 2024 • 20:44SPORT

Pernille Harder scorede til slutresultatet 2-0 i Bayern Münchens sejr over Juventus i Champions League.

Den danske landsholdsstjerne Pernille Harder spillede en af hovedrollerne, da Bayern München onsdag aften vandt 2-0 på udebane over Juventus.

Harder stod for målet til 2-0 efter 72 minutter.

Det skete i et angreb, hvor der var dømt skydetelt i det italienske felt efter et hjørnespark.

Et skud var allerede blevet blokeret, da Harder forsøgte sig uden held, men Harder kom igen på bolden og scorede i sit andet forsøg.

Inden pausen havde Linda Dallmann sørget for sydtysk føring.

Med sejren topper Bayern gruppe C med seks point for to kampe foran Juventus med tre point. De to bedste avancerer fra gruppen.

Harder er kommet glimrende i gang i Champions League. I Bayerns åbningssejr på 5-2 over Arsenal for en uge siden scorede Harder hattrick.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT