Fredberg henter FCN's akademichef til Anderlecht

6. JUN 2023 • 10:38SPORT

Mikkel Hemmersam bliver en del af danskerkolonien i Anderlecht. FCN finder afløser internt i organisationen.

Sportschefen for FC Nordsjællands fodboldakademi, Mikkel Hemmersam, skal fremover arbejde i belgiske Anderlecht.

Det skriver de to klubber tirsdag på deres respektive hjemmesider.

Hemmersam får i Anderlecht titel af sportsmanager og skal arbejde tæt sammen med fodbolddirektør Jesper Fredberg, der glæder sig til samarbejdet med sin landsmand.

- Vi har igennem nogen tid arbejdet på at styrke vores sportslige afdeling.

- Med Mikkel får vi en person med erfaring og en baggrund, der passer til klubbens DNA, siger Fredberg til Anderlechts hjemmeside.

Mikkel Hemmersham er begejstret for skiftet til Bruxelles-klubben, der med danske Brian Riemer som cheftræner forsøger at kæmpe sig tilbage til den absolutte top i belgisk fodbold.

- Det her projekt har så meget potentiale, og jeg kan ikke vente med, at jeg skal være en del af det, siger Hemmersam.

Han har været ansat i FCN siden januar 2021. Han nåede at være sportsdirektør, inden han senere blev flyttet til akademiet.

Farum-klubben har fundet Hemmersams afløser internt i organisationen.

Juan José Jacob Peñalver, der har haft titel af Director of Human Performance, overtager jobbet som akademichef, skriver FCN på klubbens hjemmeside.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT