Formstærk Honoré bliver treer på kinesisk kongeetape

18. OKT 2025 • 09:19SPORT

Mikkel Honoré sad med helt fremme i finalen på 5. etape af Tour of Guangxi, men måtte se brite snuppe sejren.

Den danske cykelrytter Mikkel Honoré har ramt formen her sidst på sæsonen. Det beviste han igen på lørdagens kongeetape i World Tour-løbet Tour of Guangxi.

EF-danskeren sad med helt fremme i finalen på 5. etape, og på den afsluttende stigning kørte han sig til en flot tredjeplads.

Etapen blev vundet af briten Paul Double. Han trådte væk fra Honoré på den stejle rampe omkring en kilometer fra mål, og ingen kunne følge ham.

Double overtager samtidig løbets førertrøje fra Paul Magnier.

Franske Victor Lafay kom stærkt på de sidste 500 meter af etapen og overhalede Honoré kort før mål.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT