Danske europamestre forspilder de sidste chancer ved VM

24. MAR 2023 • 00:06SPORT

Madeleine Dupont og det danske curlinglandshold tabte torsdag til Tyrkiet og Schweiz ved VM.

Det kvindelige danske curlinglandshold har torsdag udspillet dets rolle ved VM i Sverige.

Med nederlag til Tyrkiet og Schweiz er det ikke længere muligt for de danske europamestre at slutte blandt de seks bedste hold, der går videre til knockout-fasen.

Skipper Madeleine Dupont og holdkammeraterne var på isen torsdag eftermiddag, hvor det endte med et nederlag på 2-5 til Tyrkiet.

Nogle timer senere ventede Schweiz, der havde vundet samtlige kampe ved turneringen. De suveræne schweizere tog også den 10. sejr i ligeså mange kampe, da Danmark blevet slået 7-3.

Status efter 10 kampe for det danske hold er tre sejre og syv nederlag og en delt 11.-plads blandt de 13 deltagende nationer.

Med to resterende kampe mod Canada og Sverige i det indledende gruppespil kan Dupont og co. maksimalt nå op på syvendepladsen.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU