Bo Henriksen får endnu en dansk assistent i Mainz

17. JUL 2024 • 13:30SPORT

Mikkel Jespersen kvitter Kolding IF og fortsætter i stedet som assistenttræner i tyske Mainz.

Endnu en dansker skal fremover indgå i Bo Henriksens trænerstab i Bundesliga-klubben Mainz.

Onsdag oplyser tyskerne, at klubben har hyret Mikkel Jespersen som assistenttræner.

Mikkel Jespersen var i sidste sæson spillende assistenttræner i Kolding IF i den danske 1. division, inden han indstillede sin aktive karriere, da sæsonen sluttede.

Det var meningen, at han skulle fortsætte som assistenttræner hos koldingenserne, men det gør han altså ikke. Allerede nu har han været på træningsbanen i Tyskland.

Da Bo Henriksen i sidste sæson blev hevet ind som redningsmand hos nedrykningstruede Mainz, tog han Michael Silberbauer med sig, og danskerkolonien er nu udvidet.

Bo Henriksen og Mikkel Jespersen har allerede tidligere arbejdet sammen.

Da Bo Henriksen var træner i AC Horsens, arbejdede Mikkel Jespersen sideløbende med sin karriere som scout og individuel træner for den daværende Superliga-klub.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

28. OKT 2024 • 23:12SPORT
BLÅ BOG: Ballon d'Or-vinderen Rodri

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT