Værste iltsvind i 22 år har ramt det danske vandmiljø

Iltsvindet er nu på størrelse med Sjælland og Fyn. En kæmpeopgave, siger trepartsminister Jeppe Bruus (S).

Det viser den nye iltsvindsrapport fra Institut for Ecoscience, DCE, ved Aarhus Universitet, som er offentliggjort fredag.

- Iltsvindet har nu ramt voldsomt store områder med et samlet areal større end Sjælland og Fyn tilsammen. Det er en forøgelse på næsten 50 procent sammenlignet med samme tid sidste år, siger seniorforsker Jens Würgler Hansen fra DCE.

Heraf er et område på størrelse med Lolland Falster ramt af kraftigt iltsvind.

- Når det samlede areal med iltsvind er så omfattende nu, så skyldes det, at iltsvindet breder sig ud i Kattegat og ned i Storebælt, som vi også så i 2023 for første gang siden 2008.

- Det er områder, som sjældent bliver ramt af iltsvind. De områder kan komme sig igen hurtigere. Men det potentielle tab af mange arter er større der, siger Jens Würgler Hansen.

De værste steder med kraftigt iltsvind er blandt andet Limfjorden i Lovns Bredning med fiskedød og Løgstør Bredning med døde hummere. Dertil kommer Sydfyn samt den vestlige del af Hesselø Bugt nord for Sjælland og Hevring Bugt nord for Djursland.

Ifølge Jens Würgler Hansen viser udbredelsen af iltsvind, at der er behov for en markant indsats for det danske havmiljø.

- Rapporten viser, at der kræves handling, som skal komme hurtigt og skal være massiv, siger han.

Den kommer, netop som de politiske forhandlinger om den grønne trepart er i fuld gang.

Der skal udtages mere end 15 procent landbrugsjord i Danmark for at skabe mere skov og natur samt ikke mindst nedbringe landbrugets udledninger af kvælstof til vandmiljøet.

I sidste uge kom en omdiskuteret rapport fra Finansministeriet, som peger på tre mulige scenarier for kvælstof. Herunder et scenarie, der faktisk lemper på kravene til landbruget.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) kalder de dårlige tilstande i vores vandområder helt uacceptable.

- Der er et meget stærkt behov for at gøre noget anderledes, end det vi har gjort hidtil. Derfor er jeg glad for aftalen om den grønne trepart, som er en af forudsætninger for, at vi kan ændre det her, siger han til Ritzau.

Han vil ikke på grund af forhandlingerne kommentere rapportens scenarier eller om der skal lempes eller slækkes på landbrugets kvælstof.

- Men uanset hvilket scenarie skal vi tage et tigerspring frem. Vi har i dag reduceret, hvad der svarer til 5000-6000 ton kvælstof, og vi skal op i nærheden af 13.000 ton.

- Der er sket alt for lidt i for mange år, og nu skal der ske rigtigt meget på få år. Det er opgaven og med den grønne trepart har vi opbakning fra kommuner, landbruget og grønne organisationer og også fra Folketingets partier, der er parate til at afsætte mange penge til den her opgave, siger ministeren.

/ritzau/