Tvang over for børn og unge i psykiatrien er fortsat et stort problem

24. MAJ 2023 • 14:09INDLAND/KRIMINAL

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at stadig flere børn og unge udsættes for tvang i psykiatrien.

Antallet af børn og unge, der udsættes for tvang i psykiatrien, er steget i 2022.

Det viser Sundhedsstyrelsens nyeste gennemgang fra 2022.

359 børn og unge under 18 år blev i 2022 udsat for tvang. Det er 25 flere end året før, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi er meget bekymrende over, at brugen af tvang over for børn og unge fortsat stiger, siger enhedschef Agnethe Vale Nielsen i meddelelsen.

Hun påpeger, at der fortsat er udfordringer med at få brugen af tvang i psykiatrien ned, og at det er "en skidt udvikling."

Styrelsen kan ikke, ud fra de data der nu er tilgængelige, svare på, hvorfor brugen af tvang stiger.

- Derfor er der fortsat et stort behov for at få mere viden om både årsager, og hvilke indsatser der virker på området, så vi kan vende udviklingen, siger Agnethe Vale Nielsen.

5632 voksne blev i 2022 udsat for tvang. Det er en stigning på 191 flere voksne siden året før.

Også på det område skriver styrelsen, at der er brug for mere viden for at få brugen af tvang ned.

Særligt viden om, hvad der kendetegner de borgere, som hyppigt bliver tvangsindlagt for at få kortlagt mulige risikofaktorer.

- At mindske brugen af tvang er et fælles ansvar, siger enhedschefen.

- Det kræver, at vi har et bredere fokus på hele patientforløbet, hvis det skal lykkes.

I rapporten fremgår det også, at antallet af gange, der anvendes fastholdelse eller akut beroligende medicin med tvang er steger.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU