Tog på hele Sjælland er ramt af forsinkelser efter systemfejl

4. SEP 2023 • 12:50INDLAND/KRIMINAL

Systemfejl stoppede regional- og InterCity-tog i Københavnsområdet. Togene kører igen, men med forsinkelser.

Der kører igen regional- og InterCity-tog mellem Københavns Hovedbanegård og Høje Taastrup, efter at en systemfejl stoppede trafikken mandag formiddag.

Det oplyser DSB på sin hjemmeside.

Togtrafikken blev bremset, da der opstod en fejl på et sporskifte i Glostrup. Fejlen er nu rettet.

- Banedanmarks teknikere har rettet fejlen på sporskiftet i Glostrup, og vi kan derfor igen køre tog, skriver DSB omkring middag.

Problemerne har dog skabt forsinkelser for togtrafikken på hele Sjælland.

- Der må forventes spredte forsinkelser og aflysninger på hele Sjælland de kommende timer, skriver DSB.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

16. JUL 2025 • 14:46UDLAND
Israel eskalerer angreb mod Syrien
FÅ ABONNEMENT