Stigende energipriser presser de danske forsamlingshuse

Flere danske forsamlingshuse har allerede måtte dreje nøglen om, fordi energiregningerne ikke kunne betales.

Det fortæller Kjeld Brok Pedersen, der er formand i Landsforeningen Danske Forsamlingshuse.

- Generelt er det virkelig en stor udfordring.

- Jeg har hørt nogle steder, hvor de er gået ud med hatten og hånden og har spurgt lokale borgere, om de ville komme med noget støtte, siger Kjeld Brok Pedersen.

Der er allerede set eksempler flere forskellige steder i landet, hvor lokale forsamlingshuse har drejet nøglen om.

- Vi har huse, der betaler 46.000 aconto på en gasregning i kvartalet, og når de så ligger på en indtægt på 12.000 om måneden, så hænger det jo ikke sammen, siger formanden.

Forsamlingshusenes primære måde at tjene penge på er indtægterne i forbindelse med at leje husene ud.

Løsningen på problemet er dog, ifølge Kjeld Brok Pedersen, ikke, at lejepriserne blot sættes op.

- Hæves prisen med for eksempel 500 kroner, så hjælper det jo ikke tilstrækkeligt. Den skal hæves med et par tusinde, før det begynder at hjælpe til at betale de stigende udgifter.

- Det kan dog betyde, at folk aflyser deres fester i forsamlingshusene, og det er endnu værre.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, om forsamlingshusene modtager kommunal støtte.

Nogle steder i landet bidrager kommunen med et fast driftstilskud årligt på 15-20.000 kroner, mens andre kommuner ikke bidrager økonomisk.

Kjeld Brok Pedersen peger på en anden hjælp fra kommunerne, der også ville kunne bruges.

- En mulighed er, at vi samarbejder med kommunerne om, at de sender byggesagkyndige ud for at efterse forsamlingshusene.

- Der kunne være nogle ting, vi kunne investere i, som på den lange bane ville spare på energien.

Landsforeningen Danske Forsamlingshuse oplyser, at de har mellem 720 og 730 forsamlingshuse, der er medlem af landsforeningen.

/ritzau/