Seks ud af ti nye kroner til velfærd er blevet brugt på specialområdet

Stigende udgifter til specialområdet har udvandet løft af kommunernes økonomi, vurderer direktør i tænketank.

For hver 100 kroner, som kommunerne har fået mere til service siden 2018, er 61 kroner gået til det specialiserede social- og undervisningsområde.

Det skriver Dagbladet Information på baggrund af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Helt præcist er der tale om, at 61 procent af realvæksten i kommunernes serviceudgifter er gået til det specialiserede social- og undervisningsområde fra 2018 til og med 2025.

Kommunernes serviceudgifter dækker foruden specialområdet blandt andet også drift af daginstitutioner, folkeskoler og ældreområdet.

De specialiserede områder omfatter i AE's analyse udgifter på socialområdet til børn, unge og voksne med særlige behov samt specialklasser og -undervisning.

Kommunernes serviceudgifter er blevet løftet de senere år i økonomiaftaler mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen.

Senest er de to parter blevet enige om at løfte servicerammen med 3,3 milliarder i økonomiaftalen for 2027.

Servicerammen, som er blevet hævet hvert år siden 2018, er et loft for, hvor mange penge kommunerne samlet set må bruge på serviceudgifter.

Lars Andersen, der er direktør i AE, påpeger, at det ikke er overraskende, hvis "mange har svært ved at forstå", at kommunerne har fået de her økonomiske løft.

- En stor del af pengene går til specialområder, så man mærker det i meget lille grad i almene dagtilbud, skoler og ældrepleje, lyder hans vurdering i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Kommunerne brugte i 2018 samlet cirka 80 milliarder kroner på de specialiserede områder, som AE inddrager i analysen.

Otte år senere - i 2025 - er udgifterne til de områder steget til 93 milliarder kroner.

- Når udgifterne på specialområderne vokser, er der færre penge til de almene områder, som også trænger til investeringer, skriver Lars Andersen.

Det fremgår dog ikke i analysen, at de stigende udgifter til specialområderne direkte har ført til besparelser på andre områder.

Alene botilbud står for 40 procent af stigningen i udgifterne til det specialiserede social- og undervisningsområde siden 2018. Det betyder, at kommunerne ifølge AE nu bruger cirka 27 milliarder kroner på det område.

Finansminister Peter Hummelgaard (S) har også tidligere understreget, at der fortsat vil være udfordringer i nogle kommuner - især med udgifter på det specialiserede socialområde, som er steget markant de senere år.

Det sagde han i forbindelse med den seneste økonomiaftale.

Det gør sig blandt andet gældende i Rudersdal Kommune. Det sagde borgmester Ann Sofie Orth (K) til Ritzau i juni i forbindelse med aftalen.

- Hos os som i alle andre kommuner i dette land vokser udgifterne til botilbud og så videre i en takt, hvor vi ikke kan bære dem inden for servicerammen, som jo også skal dække folkeskole og ældrepleje.

- Jeg kan ikke se, at den serviceramme, som nu er grundlaget, kan give os det, vi skal bruge for at hjælpe børn og familier, sagde hun.

RITZAU