Russisk statsfond finansierer påvirkningskampagner i Danmark
Dokumenter afslører ifølge DR, at en russisk statsfond spreder indhold i EU. Det betegnes som propaganda.
En russisk statsfond bruger millioner på påvirkningskampagner i Danmark og andre EU-lande.Det viser dokumenter fra den Moskva-baserede Pravfond ifølge DR.
Mediet har samarbejdet med europæiske kolleger om historien og har fået adgang til dokumenterne via en unavngiven europæisk efterretningstjeneste.
Pravfond bliver blandt andet brugt til at finansiere flere medier, som på forskellige europæiske sprog spreder indhold.
Flere eksperter, som DR har talt med, betegner indholdet som russisk propaganda.
Det gælder blandt andre Mark Galeotti, der er direktør for rådgivningsfirmaet Mayak Intelligence og adjungeret professor ved University College London.
Han bliver kaldt en af de førende eksperter i russiske sikkerhedsanliggender og har på vegne af DR gennemgået dokumenterne.
- Den russiske stat har en forestilling om, at Rusland kæmper en politisk krig med Vesten, og at de skal udnytte enhver mulighed for at skabe splittelse og underminere os, siger han til DR.
Pravfond skal sidste år have modtaget et beløb svarende til 18 millioner kroner, viser det seneste regnskab.
Langt hovedparten af de penge, som fonden fordeler, kommer fra den russiske stat, skriver DR.
Flere hundrede tusinde kroner er gået til et projekt i Danmark, som en kvinde med russisk baggrund har stået bag. DR skriver ikke, hvad projektet konkret har handlet om.
Derudover skal penge være gået til at drive onlinemediet EuroMore sidste år. Mediet blev lanceret kort efter Ruslands invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022.
Her udkommer også dansk indhold om den "særlige operation i Ukraine", "russofobi i Europa" og "beskyttelse af det russiske sprog".
Mark Galeotti kaldet det "politisk krigsførelse" og siger desuden, at de russiske påvirkningsaktiviteter er mangedoblet den seneste tid.
Nordiske medier som SVT og NRK samt tyske ZDF og Der Spiegel har været med i samarbejdet om historien. Det samme gælder britiske The Guardian og franske Le Monde.
Hverken Pravfond eller det russiske udenrigsministerium, som fonden tilsyneladende hører under, er vendt tilbage på DR's henvendelser.
/ritzau/