OVERBLIK: Sundhed er blevet undersøgt efter gammel forurening

Mandag er forskergruppe kommet med anbefalinger til region om sundhedsrisiko for borgerne i Grindsted.

Her lyder det, at resultater fra tre sundhedsundersøgelser ikke giver anledning til en mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en "uacceptabel sundhedsrisiko" for borgerne.

Forskerne konstaterer dog, at der ved anvendelse af private havevandsboringer til eksempelvis drikkevand, badevand eller til hjemmedyrkede fødevarer er anledning til en uacceptabel sundhedsrisiko for brugerne.

Det samme gælder badning og fiskeri i Engsøen i Grindsted.

Anbefalingerne baserer sig på tre sundhedsundersøgelser, som er lavet i kølvandet på en debat om, hvorvidt borgerne i Grindsted bliver mere syge end andre på grund af forurening fra det tidligere Grindstedværket.

Se en tidslinje over sagen her:

1924: Grindstedværket grundlægges. Værket producerer blandt andet organiske kemikalier og lægemidler. Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å.

1934: Restprodukter deponeres i en banegrav uden for fabriksgrunden. Deponeringen stopper først i 1962.

1944: Grindsted Vandværk har en formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.

1946: Sportsfiskere klager over forureningen i vandet af Grindsted Å. Undersøgelser viser, at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt.

1956: Grundet lugt af spildevand i Grindsted beslutter Grindstedværket i stedet at deponere spildevand i Kærgård Klitplantage.

1962: Grindstedværket deponerer cirka 80.000 ton flydende og fast affald på byens losseplads. Her er det indtil 1975.

1971: Grindsted Engsø bliver anlagt som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand.

1990'erne: Undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som er lavet på den gamle losseplads, viser, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.

2010: En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden. I 2012 afskærmes depotet med ren jord og sand.

2018: Politikerne i Region Syddanmark beslutter at få undersøgt sygdomsrisikoen i Grindsted.

2020: Her præsenteres sundhedsundersøgelsen, efter at den er blevet udskudt og forsinket. Den konkluderer, at der ikke generelt kan dokumenteres en overhyppighed af sygdomme i Grindsted sammenlignet med 13 udvalgte byer uden større forureningssager.

2021: Region Syddanmark vedtager en tidsplan, som skal sikre en oprensning af forureningen ved Grindsted Å. Den skal efter planen starte i 2025.

* Det kommer frem, at et mindretal bestående af to forskere ikke er enige i forskergruppens konklusion om ikke at gøre yderligere.

2022: Efter kritik af konklusionerne i den oprindelige undersøgelse, anbefaler en udvidet forskergruppe at sætte gang i tre nye.

2024: De første to undersøgelser præsenteres i februar. Her er konklusionen, at der ikke er væsentlige forskelle på, hvor syge borgere i Grindsted bliver i forhold til sammenlignelige byer.

* 15. august fremlægges den tredje undersøgelse, som handler om den nuværende risiko. Den konkluderer, at man ikke kan dokumentere en uacceptabel sundhedsrisiko.

* 7. oktober: Forskergruppe sender anbefalinger til politikere i Region Syddanmark. Her lyder det også, at miljø i Grindsted ikke giver øget sundhedsrisiko.

Medmindre det handler om havevandsboringer til drikkevand, badevand eller hjemmedyrkede fødevarer. Derudover også badning og fiskeri i Engsøen.

* 5. til 25. november: Regionen træffer beslutning om, hvad der videre skal ske.

Kilder: Billund Kommune, Region Syddanmark, JydskeVestkysten og Ritzau.

/ritzau/