Natos krav til dansk forsvar kan blive flere og større

Ifølge DR viser notat, at Nato vil stille flere styrkemål til Danmark. Kritik af dansk forsvar er også på vej.

Det viser et notat fra Forsvarsministeriet, som DR har fået indsigt i. Notatet er en opsamling på drøftelser mellem Danmark og Nato i vintermånederne.

Styrkemålene er de konkrete krav, som det danske forsvar skal kunne levere til det fælles forsvar i Nato.

Præcis hvilke styrkemål, som Nato forventer, at Danmark lever op til i fremtiden, er ikke muligt for DR at få adgang til. Styrkemålene for medlemslandene er nemlig fortrolige.

Men to af dem lyder, at Danmark skal kunne stille med en brigade på 6000 soldater. Et andet er langtrækkende droner i Arktis til overvågning.

Det er to krav, som Danmark ikke opfylder i dag, men som er ved at blive stablet på benene.

Det fremgår dog af notatet, at Natos "samlede behov for kapabiliteter er stigende, hvorfor styrkemål til de allierede samlet set ventes at stige betragteligt i forbindelse med tildelingen af nye styrkemål i 2024-2025". Det skriver Forsvarsministeriet ifølge DR.

Af notatet fremgår det også, at Nato varsler kritik af dansk efterlevelse af kravene.

Nato vurderer hvert andet år Danmarks efterlevelse af styrkemålene. Det skete senest i oktober 2022. Den næste evaluering vedtages 14. maj, skriver DR.

Regeringen meddelte i midten af marts, at der frem mod 2028 vil ske et løft af forsvarsudgifterne på 40,5 milliarder kroner.

Dermed vil Danmark fra næste år bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på eget forsvar.

I 2023 brugte Danmark omkring 1,4 procent af bnp på eget forsvar, mens omkring 0,6 procent gik til støtte til Ukraine.

I Nato er målet, at landene bruger to procent af bnp på forsvar, men det har Danmark i mange år ikke levet op til.

Samtidig skal der gennem omprioriteringer og effektiviseringer i Forsvarsministeriets koncern findes yderligere 14,3 milliarder kroner fra 2026 til 2033.

De yderligere milliarder til Forsvaret skal blandt andet gå til opbygningen af hærens brigade, som altså er en dansk målsætning hos Nato.

Videre skal der også bruges penge på anti-ubådskapacitet, jordbaseret luftforsvar og nærluftforsvarsmissiler til søværnets skibe.

Til DR siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at Danmark de seneste mange år har været dårlig til at lægge planer for at nå styrkemålene.

- Det har vi jo nu rettet op på ved at sige, at vi nu vil lave en historisk stor satsning på at give flere penge til vores forsvar for at nå i mål med vores styrkemål. Dem vi kender på nuværende tidspunkt, lyder det.

Tidligere i marts lød det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, at Nato forventer, at de europæiske lande i år for første gang samlet set vil bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar.

De europæiske allierede vil samlet set bruge 470 milliarder dollar på forsvar i 2024, sagde Stoltenberg. Et tal, der svarer til omkring 3200 milliarder kroner.

Tallene ventes at blive endeligt bekræftet frem mod et Nato-topmøde i juli i USA.

/ritzau/