Lokale blev tvangsflyttet for at bygge USA's militærbase i Grønland

Amerikansk militærbase var på et tidspunkt så befolket, at den kunne have udgjort den største by i Grønland.

Forsvarsanlægget stod klar i 1952, og siden dengang har USA vedligeholdt sin tilstedeværelse i Grønland.

Det fortæller Ulrik Pram Gad, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier. Han har blandt andet forsket i arktisk sikkerhedspolitik.

- På et tidspunkt under Den Kolde Krig var der 10.000 soldater udstationeret på basen, hvilket på det tidspunkt gjorde det til den største by i Grønland, siger han.

I dag har USA omkring 150 personer permanent udstationeret på Pituffik Space Base, har The New York Times skrevet for nylig.

Ifølge seniorforskeren er der derudover en del danskere og grønlændere, som står for selve serviceringen af basen. Det vil sige vedligeholdelsen.

Basen har siden tirsdag oplevet fornyet interesse, fordi den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, har planer om et besøg fredag.

Oprindeligt lå der en handelsstation, hvor basen er placeret i dag. Den var den dansk-grønlandske polarforsker Knud Rasmussen med til at etablere i begyndelsen af 1900-tallet.

I kølvandet på Anden Verdenskrig besluttede amerikanerne, at man ville have en landingsbase så langt mod nord som muligt. Derfor blev området bag handelsstationen udpeget som et oplagt sted.

Basens formål var dengang - og er det stadig - at USA skal kunne holde øje med, om Rusland og Kina indleder et angreb, forklarer Ulrik Pram Gad.

- Man har en kæmpe radar, der holder øje med, hvilke missiler der kommer ind fra Rusland og Kina, så man principielt kan give besked hjem og nå at sende nogle amerikanske raketter afsted, inden man selv bliver udslettet.

- Så rationalet er det samme i dag som dengang, men funktionen er meget, meget mindre.

En af udfordringerne under etableringen af det militære anlæg var, at lokalbefolkningen, der kalder sig inughuit, brugte området til jagt og fiskeri.

Derfor besluttede man ifølge seniorforskeren fra dansk side af flytte lokalbefolkningen, som var udgjort af omkring 30 familier. Flytningen fandt sted i løbet af fire dage i 1953.

Beslutningen har siden da haft sit eget forløb hos de danske domstole, der kulminerede i begyndelsen af 2000'erne, hvor sagen nåede hele vejen til Højesteret.

Lokalbefolkningen og efterkommere havde fremsat et erstatningskrav på 235 millioner kroner for tvangsflytningen.

De måtte imidlertid nøjes med en kollektiv erstatning på 500.000 kroner og individuelle erstatninger på henholdsvis 15.000 og 25.000 kroner, da sagen blev afgjort i 2003.

En del af kravet lød, at de ville have ret til at vende tilbage til den gamle boplads ved Thule, men den del fik de ikke medhold i.

Derudover har basen også givet anledning til politiske diskussioner om atomvåben på dansk jord.

Den danske statsminister H.C. Hansen havde i 1957 afvist at blive underrettet af USA, hvis amerikanerne ville placere atomvåben i Grønland. Det anses i dag for at have været en indirekte accept.

/ritzau/