Lærere frygter nye besparelser i folkeskolen næste år

Manglende investeringer i folkeskolen kan betyde ringere vilkår for elever med særlige behov, siger forsker.

Det mener Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Udmeldingen kommer sammen med nye tal fra en kredsundersøgelse, som lærerforening har foretaget. Den har udsendt spørgeskemaer til foreningens 75 kredse. De kredse, der dækker over flere kommuner, har fået et spørgeskema for hver kommune.

70 procent af kredsene forventer, at der er udsigt til økonomiske forringelser for kommunens folkeskolebudget for 2024. Af de 70 procent er der 62 procent, der vurderer, at forringelser for 2024 vil blive større end i 2023.

Men manglende investeringer i den almene undervisning kan blive enden på den danske folkeskole, frygter Gordon Ørskov Madsen.

- Mister vi opbakningen fra den brede befolkning, vil det få store konsekvenser. Det er en trussel for folkeskolen, som vi kender den. Og det er rigtig ærgerligt, for der er masser af gode indsatser, der lykkes derude. Det kræver bare en villighed til at investere i folkeskolen.

Lærernes forventninger flugter dog ret godt med virkeligheden, for mange kommuner skal spare. Det forklarer Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse i VIA - en af Danmarks seks professionshøjskoler.

- Lige nu diskuterer vi meget økonomi, og det er helt, som det skal være, for der er meget på spil. Det næste skridt vil så være at se på, hvilke konsekvenser det får pædagogisk og fagligt, alt efter hvilke økonomiske modeller man vælger, siger Andreas Rasch-Christensen.

Ifølge forskningschefen er der særligt tre områder, som kan blive ramt af besparelserne.

Besparelserne kan ramme specialområdet, og det kan også få den betydning, at der vil komme færre to-lærertimer.

Derudover kan det ske, at flere små skoler bliver slået sammen til en stor i kommunen. Her er der nemlig mange penge at spare, selv om det ifølge Rasch-Christensen ikke nødvendigvis er pædagogisk bedst.

Alle kommuner undtagen Vejle, Samsø, Rødovre, Middelfart og Hvidovre har svaret på undersøgelsen.

Rasch-Christensen understreger, at man skal se på undersøgelsen med et vist forbehold, da det er en vurdering fra lærerkredsene og ikke fra kommunerne selv.

/ritzau/