Kvinder tjener tusindvis af kroner mindre end mænd
Nye analyser peger på, at der er uforklarede årsager bag lønforskelle mellem mænd og kvinder.
Den månedlige bruttoløn for kvindelige ledere er gennemsnitligt 9,8 procent lavere end den månedlige bruttoløn for mandlige ledere.Det svarer til en forskel på 8100 kroner, viser en ny analyse af den faglige organisation Lederne.
Opgørelsen er baseret på medlemmer af Lederne i 2024 i alderen 25 til 66 år, som arbejder i den private sektor.
Analysen peger på, at forskellen i løn mellem mænd og kvinder handler om uddannelsesvalg, erhvervserfaring og kvindeandelen i arbejdsfunktionerne på deres arbejdsplads.
Nanna Simone Jensen er ligestillingspolitisk chefkonsulent hos Lederne. Hun fortæller, at forskellen er mindre end sidste år, men at den stadig i hendes øjne er stor.
- Det er et problem, fordi det viser, at vi ikke er i mål med ligestillingen i Danmark. Det er ikke rimeligt, og det er et problem for de virksomheder, der går glip af talent, siger Nanna Simone Jensen.
Analysen beskriver også, at der er en række "uforklarede" årsager til, at der er en lønforskel mellem mænd og kvinder.
- De uforklarlige årsager handler om alt det, der ikke kan måles og vejes. Det kan være et tegn på, at der stadig er ubevidste fordomme i kulturen på de danske arbejdspladser, men det kan man heldigvis arbejde med, siger Nanna Simone Jensen.
Samtidig har fagforeningen Djøf offentliggjort sin årlige Ligelønsanalyse.
I den konkluderer Djøf, at lønforskellen mellem mænd og kvinder generelt på det danske arbejdsmarked er markant.
Det er på trods af, at mændene og kvinderne besidder samme type job og er ansat samme sted.
Analysen af Djøf viser, at den kvindelige chef tjener 101.426 kroner mindre i løn om året sammenlignet med den mandlige chef.
Der peges også på tilsyneladende uforklarede lønforskelle i analysen af Djøf, hvor det gør sig gældende, at lønforskellen ikke kan forklares ud fra observerbare forskelle som arbejdstid, uddannelsesretning og anciennitet.
Djøf skriver i analysen, at de observerbare faktorer i forbindelse med løngabet kan handle om, hvordan mænd, kvinder og arbejdsgivere agerer i forbindelse med fødsel af et barn.
Analysen beskriver, at konsekvensen bliver, at kvinders arbejdsindkomst i gennemsnit falder med 30 procent, og det indkomsttab indhentes ikke over et livsforløb.
Også hos Lederne peger de på barsel som en årsag til ulige løn mellem mænd og kvinder.
- Det er vigtigt, at der er et stort fokus både politisk i virksomhederne og hos de enkelte på at dele barselsorloven ligeligt mellem sig, for den fylder stadig meget for lønforskellen, og det har vi alle et ansvar for, siger Nanna Simone Jensen fra Lederne.
Løngabet vil også indebære en forskel i mænd og kvinders muligheder. Både på hverdagsniveau og når det gælder større økonomiske beslutninger som køb af hus, lejlighed eller andet.
Dermed vil det have en indflydelse på de vilkår, man går i møde som pensionist.
Men, siger Nanna Simone Jensen, uligheden i løn kan gøres mindre.
- Helt generelt kan vi gøre meget som samfund. Både på uddannelsesniveau, for vi har et meget kønsopdelt uddannelsessystem, siger hun og tilføjer:
- Derudover skal vi blive ved med at tale om problemstillingen, for det betyder noget, at vi taler om de her problemer, for så sætter flere fokus på det.
/ritzau/