Hvert tredje menighedsråd mangler medlemmer efter valg

Ved menighedsrådsvalget stemte 1,3 procent af de stemmeberettigede. Flere menighedsråd mangler medlemmer.

Det viser tal, som By-, Land- og Kirkeministeriet har offentliggjort.

Her fremgår det, at i alt 518 ud af landets 1561 menighedsråd ikke er blevet fuldtallige. Der mangler knap 2000 medlemmer i de menighedsråd, der ikke er fyldt op.

Der er i alt lidt over 12.000 pladser i landet menighedsråd. Medlemmerne vælges for en fireårig periode, som starter ved kirkeårets begyndelse 1. december.

Der afholdes ekstraordinære valgforsamlinger 8. oktober for de menighedsråd, der ikke er fuldtallige.

Hvis det ved den ekstraordinære valgforsamling heller ikke lykkes at fylde menighedsrådet op, kan de tomme eller delvist tomme menighedsråd blive tvunget til at slå sig sammen med et nabosogn. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Valgresultatet er ikke endeligt, skriver ministeriet. Det skyldes, at 169 af landets menighedsråd ikke har afsluttet indtastningen i valgsystemer og derfor ikke indgår i opgørelsen.

Alle personer over 18 år, der er medlem af folkekirken, kan stemme ved menighedsrådsvalget. Opgørelsen viser, at 1,3 procent af de stemmeberettigede stemte.

En af årsagerne til den lave valgdeltagelse kan være et lavt kendskab til valget. I hvert fald lavede Landsforeningen af Menighedsråd en undersøgelse blandt 2500 danskere op til valget.

Her svarede syv ud af ti under 40 år, at de slet ikke vidste, at menighedsrådene bliver valgt ved demokratiske valg. Samme andel svarer, at de heller ikke vidste, at medlemmer af folkekirken kan stemme.

Menighedsrådsvalg foregår ved en såkaldt valgforsamling, der kan minde om en generalforsamling.

I gennemsnit deltog 32 vælgere ved valgforsamlingen til det enkelte menighedsråd.

Menighedsrådet har ansvar for kirkens økonomi og er arbejdsgiver for alle ansatte undtaget præsten. Foruden de valgte medlemmer sidder også præsten i menighedsrådet.

/ritzau/