Grønlandsk regering går i rette med historie om erstatning i spiralsag
Da undersøgelse af spiralsagen ikke er slut, ved den grønlandske regering ikke, hvem der skal have erstatning.
Den grønlandske regering har ikke lagt sig fast på, hvor mange kvinder, der skal have erstatning for at have fået sat spiral op fra 1992 og frem uden samtykke.Det skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.
Diskussionen udspringer af en artikel i mediet KNR fra slutningen af november, hvor den grønlandske minister for finanser, Erik Jensen, blev interviewet.
Her lød det, at 15 kvinder kunne se frem til 300.000 kroner hver. Men det er en misforståelse, mener Naalakkersuisut.
To undersøgelser af den såkaldte spiralsag er i gang.
En undersøgelse er Danmark og Grønland fælles om, imens Grønland selv undersøger sager, hvor grønlandske piger og kvinder fik sat spiral op uden samtykke fra 1992 og frem. En spiral er en form for prævention.
Det skyldes, at Grønland fik ansvaret for sundhedsområdet fra 1992.
Begge undersøgelser ventes færdige til september næste år. Men i ventetiden har de grønlandske politikere afsat 4,5 millioner kroner, som de forventer at skulle bruge på erstatninger, på finansloven for 2025.
- Denne beslutning afspejler, at vi anerkender det presserende behov for at belyse og håndtere denne alvorlige sag med respekt og ordentlighed, lyder det i pressemeddelelsen.
Beløbet er beregnet ud fra et overslag, hvor 15 kvinder ville kunne få 300.000 kroner hver. Men da undersøgelsen endnu ikke er afsluttet ved den grønlandske regering ikke, om der kommer flere sager til.
Derfor afviser regeringen, at man kan sige noget om beløbets størrelse eller antallet af sager på nuværende tidspunkt.
Naalakkersuisut beklager i pressemeddelelsen over for de berørte kvinder og opfordrer til, at sagen behandles sagligt.
Spiralsagen dækker over, at grønlandske piger og kvinder fra 1960'erne og frem til 1991 fik sat spiral op af danske læger.
Ifølge mange af kvinderne skete det uden samtykke og uden, at de vidste det.
/ritzau/