Forskere mister adgang til arkiver i spiralsag og må pause arbejde
Sundhedsledelse har trukket arkivtilladelse tilbage fra et forskerhold, der gransker spiralsagen i Grønland.
En forskergruppe, der undersøger spiralsagen i Grønland, er stødt ind i problemer med at få adgang til materiale fra det grønlandske sundhedsvæsen.Det skriver Sermitsiaq.AG. Det samme fremgår af en midtvejsrapport, som er afleveret til Folketinget.
Her står, at forskergruppen i september 2023 og februar 2024 fik tilladelse til at bruge materiale fra sundhedsvæsenet i Grønland.
Det skal de bruge til at afdække, hvordan sundhedsvæsenet i perioden 1960-1991 håndterede den daværende praksis med spiraler.
I 2021 og 2022 trådte flere grønlandske kvinder frem i medierne og fortalte om, at de havde fået opsat en spiral - en form for prævention - uden samtykke.
Det førte et stort fokus på en spiralkampagne i 1960'erne og 1970'erne med sig, hvor der blev opsat spiraler på omkring 4500 grønlandske kvinder og piger helt ned til 13 år - mange uden samtykke.
Materialet er "centralt" for forskergruppen, lyder det.
Men der opstod problemer i foråret.
- Den 20. maj 2024 blev tilladelserne imidlertid trukket tilbage af den grønlandske sundhedsledelse, da der er opstået tvivl om vilkår og muligheder for adgang til materialet, skriver forskerne.
6. juni sendte forskerholdet en revideret ansøgning. Seks dage senere, 12. juni, fik de afslag.
Der er nu "igangsat en dialog" om, hvordan de igen kan få adgang til arkiverne.
Men problemerne betyder, at gruppen ikke kan leve op til kommissoriet for nuværende, og at dele af arbejdet må sættes i bero.
Forskerne er "naturligvis meget kede af denne udvikling og den usikkerhed, den medfører omkring det videre arbejde", lyder det.
Udredningen bliver forsinket med cirka tre måneder. Det vil sige, at udredningen for nuværende afleveres 1. september 2025.
Det er ikke kun problemerne med adgang til materiale, der udløser forsinkelsen.
Også et større omfang af vidneberetninger og uventet meget administrativt arbejde er blandt udfordringerne, der medfører en forsinkelse i arbejdet, skriver forskergruppen.
Af midtvejsrapporten fremgår det også, at der per 1. juni er indsamlet 196 mundtlige vidneberetninger fra kvinder.
Der er også foreløbigt indsamlet 140 skriftlige beretninger fra kvinder overleveret fra Landslægeembedet.
Tallene kan nå at ændre sig, da indsamlingen fortsætter frem til 1. oktober i år.
Gruppen har i alt beretninger fra over 350 individer. Det dækker over både kvinder og fagpersoner.
/ritzau/