Færre overlever hjertestop i almene boligområder end på landet

Sprogbarrierer og manglende kendskab til førstehjælp forringer ifølge forsker overlevelse efter hjertestop.

De har en markant ringere chance for at overleve hjertestop uden for hospital sammenlignet med resten af befolkningen.

Det viser et studie, som læge og forsker Anne Juul Grabmayr fra Region Hovedstadens Akutberedskab står bag.

- Når vi kigger på hjertestop i almennyttige boligområder, så ser vi dels en rigtig høj forekomst sammenlignet med folk i alle andre områder. Men vi ser også en markant lavere overlevelse, siger hun.

8,5 procent af beboere i almene boligområder er i live 30 dage efter hjertestop uden for hospitalet. For den øvrige del af landet er tallet 14,9 procent.

Selv tyndtbefolkede områder ligger højere end almennyttige boligområder, når det gælder overlevelse efter hjertestop. Her er tallet 11 procent.

Man skulle tro, at almennyttige boligområder, hvor der typisk bor mange mennesker, ville give øget chance for genoplivning med hjertemassage eller hjertestarter.

Men sådan er det ikke.

Det hænger ifølge forskeren blandt andet sammen med, at andelen af personer med anden etnisk baggrund er højere i de almennyttige boliger.

Mange har ikke kendskab til førstehjælp og er tilbageholdende med at kontakte alarmcentralen, siger Anne Juul Grabmayr.

- Det, vi kan se, er, at der er udfordringer med at erkende et hjertestop og søge hjælp via 112.

- Der er flere, der ringer til nogen i deres netværk, før 112 bliver kontaktet. Det kan blandt andet skyldes sprogbarrierer - at de ikke kan tale dansk eller engelsk.

- Det gør, at hjælpen bliver forsinket, og det er kritisk i forhold til overlevelsen.

Hovedstadens Akutberedskab har på den baggrund igangsat en række projekter, der handler om at udbrede kendskabet til førstehjælp med brug af hjertestarter eller hjertemassage.

- Vi har gang i en indsats, hvor vi arrangerer genoplivningskurser ude i almene boligforeninger. Vi gør det ved at rekruttere instruktører, der bor i foreningerne, som underviser deres venner og naboer.

Man undersøger også, om det er muligt at benytte kunstig intelligens på alarmcentralen, når personer med anden etnisk baggrund ringer.

- Hvis man ikke taler dansk eller engelsk, er det ikke sikkert, at der er nogen på 112, der kan tale dit sprog.

- Vi håber på, at kunstig intelligens på sigt kan hjælpe med simultantolkning for dem, siger Anne Juul Grabmayr.

/ritzau/