Drengene stikker af fra pigerne i matematik i folkeskolen

Danske elevers matematikniveau ligger fortsat lavt, viser international undersøgelse. Kønsulighed er steget.

Men drengene er stukket af fra pigerne, der er sakket bagud.

Sådan lyder konklusionen i den såkaldte Timss-undersøgelse for 2023, der hvert fjerde år tester niveauet i matematik og naturfag blandt 4.-klasseelever i hele verden.

Rune Müller Kristensen, der er en af forfatterne bag rapporten og lektor ved DPU ved Aarhus Universitet, ser udviklingen som et udtryk for en kønsulighed i uddannelsessystemet.

- Der har konstant været en forskel mellem drenge og piger. Men den er blevet mere end dobbelt så stor, siger han og kalder drengenes forspring en "voldsom forøgelse".

Den matematiske faglighed bliver målt i point. Der har i de seneste Timss-undersøgelser været en forskel på danske drenge og piger på omkring 6 point.

I undersøgelsen, der dækker over 4.-klasseelever i 2023, er forskellen øget til 15 point.

- Det svarer til et sted mellem et kvart og et halvt års skolegang, som pigerne i gennemsnit er bagud i forhold til drengene i matematik allerede i 4. klasse, siger Rune Müller Kristensen.

Han tilføjer, at hvis forskellen bliver ved med at være der skolegangen igennem, vil det betyde, at der vil være kønsforskel i valg af uddannelser, som dermed vil være med til at fastholde en kønsopdeling på arbejdsmarkedet.

I rapporten peger forfatteren på, at forandringen også findes på internationalt niveau. De skriver i forordet, at den danske udvikling således er "en del af ikke bare egen politik, men også en international trend".

Den seneste undersøgelse for 2019, der blev præsenteret i 2020, viste, at Danmark styrtdykkede i matematik i forhold til andre lande efter 20 års fremgang.

Danmark gled ned på en 24.-plads i matematik sammenlignet med en 15.-plads i 2016. Her deltog 58 lande i undersøgelsen.

I undersøgelsen for 2023 ligger Danmark på en 23.-plads ud af 63 lande. Målt på antal point er Danmark på samme niveau som i den tidligere undersøgelse for 2019.

- Vi har en folkeskolelov, der beskriver, hvad eleverne skal lære i skolen, som blev udtrykt ved den seneste folkeskolereform. Vi kan se, at i sidste runde nåede de danske elever ikke de mål. Og det gør de så heller ikke i denne runde, eftersom vi klarer os på samme niveau, siger Rune Müller Kristensen.

Han peger dog også på, at de 4.-klasseelever, som er blevet testet i denne omgang, gik i 1. klasse under coronanedlukningen.

- Det kunne man sagtens have forestillet sig havde haft en betydning for, hvor eleverne klarede sig. I det lys er det jo flot, at eleverne når det samme niveau, som de gjorde i 2019, hvor de ikke havde været hjemsendt, siger han.

Landsformand for Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen, som er matematiklærer på Hadsund Skole, peger også på, at coronatidens hjemmeskole kan have haft betydning for resultatet.

- Drenge og piger åbenbart kan have reageret forskelligt på at være sendt hjem og sidde alene hjemme og arbejde, siger han.

Undersøgelsen bør give anledning til refleksion hos matematiklærerne i klasseværelserne rundt omkring i landet, mener han.

- Den skal give anledning til en øget opmærksomhed på, hvordan vi laver undervisning.

- Der er en gruppe af vores elever, nemlig pigerne, som tydeligvis har brug for en ekstra hånd i ryggen for at komme i gang med matematikken, så vi i hvert fald forsøger at mindske det efterslæb, de måtte have i matematik, siger han.

/ritzau/