Cyberlandsholdet regner med at være tilbage på EM-podiet næste år

11. OKT 2024 • 20:30INDLAND/KRIMINAL

Det danske landshold har dystet mod 30 andre lande. Fredag tog holdet en fjerdeplads i Italien.

Det danske landshold i cybersikkerhed sikrer Danmark en fjerdeplads ved EM i Italien.

Det oplyser Jens Myrup Petersen, der er professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet og landstræner for holdet.

- Det er gået rigtig godt. Det er helt vildt, at vi har fået en fjerdeplads.

- Det har været den sværeste konkurrence nogensinde, lyder det.

Mere end 30 lande har onsdag og torsdag dystet ved Europas største hackerkonkurrence.

Fredag blev pointene opgjort, og her står det klart, at Tyskland har vundet guld, Italien sølv og Polen bronze.

Der er blandt andet blevet konkurreret om at være bedst til at forsvare it-systemer mod hackerangreb, mens landene samtidig har skulle tvinge sig adgang til modstandernes it-systemer.

Torsdag sagde landsholdsmedlem Alexander Skovsende, at forventningen var, at holdet ville klare sig godt.

- Vi er gode og spiller godt sammen, men det er ingen hemmelighed, at de andre hold er ekstremt dygtige, så vi skal være skarpe for at komme på podiet, lød det.

Og det er da også de andre holds "dygtighed og held", der kommer til at afgøre det.

- Vi ligger meget tæt i toppen med Polen, og nogle gange er det små ting, der kommer til at afgøre det.

- Jeg vil ikke sige, at det er held, men det er fordi de er dygtige og heldige, siger Jens Myrup Petersen.

Han understreger, at holdet er meget tilfredse med fjerdepladsen, men de regner med at være tilbage på podiet igen næste år, lyder det.

Landsholdet har tidligere vundet en guldmedalje i 2022 og en bronzemedalje i 2023.

Danmark skal være vært for EM i cybersikkerhed i 2027.

Danmarks deltagelse ved EM er blandt andet støttet af Industriens Fond, Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed.

Flere danske universiteter som IT-universitetet og DTU støtter også deltagelsen.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT