Børnehavebørn har fået flere voksne på stuen

17. NOV 2023 • 11:28INDLAND/KRIMINAL

I 2022 var normeringen i børnehaverne faldet en smule sammenlignet med året forinden, viser nye tal.

Der er kommet flere voksne per barn i børnehaverne.

Fra 2021 til 2022 er normeringen faldet en smule hos de kommunale og selvejende børnehaver fra 5,7 til 5,6.

Det viser nye tal for normeringer fra Danmarks Statistik.

En normering på seks udtrykker, at én medarbejder passer seks børn, og lavere tal viser, at medarbejderen passer færre børn.

De opgjorte normeringer på kommuneniveau kan ikke bruges til at sige, i hvilket omfang kommunerne lever op til det kommende lovkrav om minimumsnormeringer, skriver Danmarks Statistik.

Det er politisk besluttet, at der fra 2024 skal være minimum en pædagogisk personale til tre børn i vuggestuer og minimum en pædagogisk personale til seks børn i børnehaver.

Generelt er normeringen for børnehaver faldet siden 2017, hvor den først blev opgjort på landsplan.

Dengang lå normeringen på 6,2 børn per voksen.

I en pressemeddelelse fra pædagogernes fagforening Bupl lyder det, at normeringerne kun er "marginalt forbedret", og at det går den forkerte vej med andelen af pædagoger i daginstitutionerne.

- Selv om der er kommet 4300 flere børn i daginstitutionerne fra 2021 til 2022, er der kun ansat 12 ekstra pædagoger.

- Det viser med al tydelighed, at vi står midt i en faglighedskrise. At der simpelthen ikke er pædagoger nok til at løfte kvaliteten og fagligheden derude. Og det går selvfølgelig ud over børnene. Så vi skal tage det her dybt alvorligt, siger Bupl-formand Elisa Rimpler til Ritzau.

For vuggestuer og dagpleje var tallene i 2022 på samme niveau som året før på henholdsvis 2,9 og 3,3, oplyser Danmarks Statistik.

Generelt har der for vuggestuer været et mindre fald siden 2017 - fra 3,1 til 2,9.

Dagplejenormeringen har ligget på samme niveau siden 2018.

Størstedelen af landets kommuner havde sidste år en børnehavenormering på 6,0 eller derunder.

Ti procent af kommunerne lå over 6,0, oplyser Danmarks Statistik.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

7. OKT 2024 • 08:29UDLAND
Mand dræbt af skud i Malmø
FÅ ABONNEMENT