Bedekvinde vil hellere kaldes noget helt andet

Uanset, om det er bedemand eller bedekvinde, er det gammeldags. Find et andet ord, siger Rikke Borre Skyt.

Hun kan underskrive sig bedekvinde, efter at Dansk Sprognævn har besluttet, at bedemand skal have en kvindelig pendant i Retskrivningsordbogen.

Den udkom mandag i sin 5. udgave - den første nye på skrift i 12 år.

Her får cirka 30 ord en ny kvinde-, person eller mande-endelse. Et af af de nye ord er bedekvinde.

Men Rikke Borre Skytt vil fortsætte med at bruge bedemand, når hun præsenterer sig.

- Jeg har ikke noget problem med at sige bedemand, så det vil jeg blive ved med.

Hun er den ene af fire bedekvinder i Ørskov Begravelsesforretning med adresser i blandt andet Holbæk og Nykøbing Sjælland. Forretningen har kun en enkelt bedemand.

Men uanset, om det er bedemand eller bedekvinde, bryder hun sig ikke om ordet.

- Jeg synes, at det er gammeldags, og at det trækker jobbet i en unødvendig trist retning, siger Rikke Borre Skytt.

Hun forklarer, at bedemand kommer af bydemand. Det henviser til, at det tidligere var bedemanden, der stod for invitationerne til en begravelse eller bisættelse.

- Der er tit tvivl om, hvad det vil sige at være bedemand. Folk kan for eksempel spørge os, hvem og hvad vi beder for.

I stedet foreslår hun ordet eventmaker eller en dansk oversættelse af det engelske funeral director - begravelses-direktør.

- En begravelse eller bisættelse er jo en event. Eventmaker eller begravelsesdirektør eller bisættelsesdirigent ville være mere tidssvarende, siger hun.

Men eftersom langt de fleste i dag bisættes i stedet for at blive begravet, er det vigtigt, at ikke kun ordet begravelse indgår.

- Det er en svær nød at knække. Derfor foreslår jeg, at der udskrives en konkurrence om at finde det bedste ord, siger Rikke Borre Skyt.

Det er Dansk Sprognævn, der har besluttet at optage bedekvinde i Retskrivningsordbogen.

Det skyldes et ønske om mere ligestilling i sproget. Desuden spiller det ind, at fordelingen mellem mandlige og kvindelige bedemænd i dag er fifty-fifty, forklarer seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen.

Afholdskvinde, altmuligkvinde, ankerkvinde og voldskvinde er andre eksempler på nye ord i Retskrivningsordbogen.

/ritzau/