Astronomer opdager universets lyseste objekt

Kvasar, der skinner 500.000 milliarder gange stærkere end Solen, anses som det lyseste objekt i universet.

Objektet, der er en såkaldt kvasar, indeholder et sort hul i midten og skinner 500.000 milliarder gange stærkere end Solen og har en masse, der er 17 milliarder gange større.

Det skriver European Southern Observatory i en pressemeddelelse.

Kvasaren vokser desuden så hurtigt, at den sluger det, der svarer til en sol om dagen. Objektet har fået navnet J0529-4351.

Johan Peter Uldall Fynbo, astrofysiker og professor ved Niels Bohr Instituttet, siger, at man ved, at der inde i alle galakser befinder sig sorte huller.

Hullet i vores egen galakse - Mælkevejen - vejer fire millioner solmasser.

- Når der falder noget ned i dem en gang imellem, skal man bare forestille sig et dybt hul, fordi tyngdekraften er enorm intens, siger Johan Fynbo.

- Den energi, man får ved at falde ned i et dybt hul, kan man få en brøkdel - omkring 20 procent - til at stråle væk.

Det er den stråling, man kan observere, og ikke selve det sorte hul, lyder det.

- Hvis man bare falder direkte ned i et sort hul, så kommer der ikke noget ud, men falder man lidt ved siden af, så ligger der en skive af stof, som ligger og kører rundt, inden det falder ned i det sorte hul.

Det, som falder ned, men ikke helt rammer, bliver ved bevægelse lavet om til stråling.

- Det bliver meget varmt, og så lyser det. Det er noget gas, som ligger tæt på det sorte hul, siger Johan Fynbo.

Han tilføjer, at alle kvasarer er sorte huller, men ikke alle sorte huller er kvasarer.

- Jo større det sorte hul er, jo mere fart har de ting, der falder ned i det, og så lyser det mere, siger astrofysikeren.

Man ved ikke ret meget om, hvordan det udvikler sig, da objekter i universet udvikler sig langsomt sammenlignet med vores tidsskala, lyder det.

- Det er ikke sådan, at vi kan se alverdens ændringer, men ud fra statistiske argumenter kan man anslå, hvor mange år ad gangen kvasarerne er tændte.

- Når de er aktive, stråler de i ti millioner år, og så slukker de igen, fordi der ikke falder noget ned i dem. Og så kan de blive aktive igen.

Hvis man har et ønske om at se kvasaren på himlen, kommer Johan Fynbo med en nedslående melding.

- Den står et eller andet sted på den sydlige himmel, så vi kan ikke se den fra Danmark, siger han og tilføjer, at man skal se igennem en halv meter lang amatørkikkert og tage en tur til De Kanariske Øer, før kvasaren dukker op.

Det sorte hul vejer en hel del, men det er meget småt sammenlignet med resten af den galakse, kvasaren befinder sig i.

Så hvis man tager et billede af den, "ligner det bare en prik".

Kvasaren er så langt fra jorden, at det tog 12 milliarder lysår for lyset at nå os.

Objektet blev i første omgang opdaget under en himmelundersøgelse i 1980, men blev betragtet som en stjerne, inden det sidste år blev identificeret som en kvasar.

Studiet om objektet, som er lavet af astronomer ved Australian National University, blev mandag bragt i tidsskriftet Nature Astronomy.

/ritzau/