578 undersøgte maver sår tvivl om mårhundes skader i naturen

Forskere kan ikke finde beviser for, at mårhunden udgør en trussel mod jordrugende fugle og sjældne padder.

Men nye undersøgelser tyder på, at det omstridte dyr med mørk pels måske ikke er så stor en trussel mod andre dyrearter som hidtil antaget.

Det siger seniorforsker på Aalborg Universitet Sussie Pagh i en pressemeddelelse.

- Miljøstyrelsen bad os undersøge mårhundens føde i vådområder med truede jordrugende fugle og padder.

- Vores konklusion er, at vi ikke kan finde bevis for, at mårhunden udgør en trussel mod disse dyrearter, siger forskeren fra Institut for Kemi og Biovidenskab.

I samarbejde med kolleger fra universiteterne i Aarhus og Roskilde har hun undersøgt maveindholdet hos 578 mårhunde.

Maveindholdet blev analyseret under et mikroskop for at se, om man kunne finde rester fra eksempelvis sjældne padder og jordrugende fugle.

Man har hidtil ment, at det er nogle af de arter, der er på mårhundenes menu.

Men det har undersøgelserne ikke kunnet bekræfte, fremgår det af pressemeddelelsen.

- Mårhunden er generalist og spiser lidt af hvert. Noget af det, der fylder mest, er ådsler, småpattedyr og lokkemad lagt ud af jægere, mens vi ikke fandt nogen spor af vadefugle i vores eDNA-analyser. Og kun almindelige arter af padder blev registreret.

Også ænder, sangfugle, insekter, bær, frugt og græs blev fundet i mårhundemaverne.

- Men altså tilsyneladende meget få eller ingen sårbare, jordrugende ynglefugle og sjældne padder, siger Sussie Pagh.

Mårhunden blev første gang registreret herhjemme i 1980 og spredte sig for alvor omkring 2016.

Dyret, der er på størrelse med en ræv, har status som invasivt rovdyr.

Der nedlægges omkring 7000 mårhunde årligt, og det sker blandt andet på flere end 3000 pladser med lokkemad, hvor mårhunde tiltrækkes og skydes.

Man har hidtil også udsat såkaldte Judas-mårhunde med GPS-halsbånd, der har ledt jægere på sporet af artsfæller, som efterfølgende er blevet aflivet.

/ritzau/