Vismænd: Arv går ud over beskæftigelsen
Vismændene er via registerdata nået frem til, at danskere, der har arvet, arbejder mindre bagefter.
Den politiske debat om arveafgiften handler mest om det rimelige i at opkræve skat af penge, der allerede er beskattet én gang.Og så selvfølgelig om, hvordan man skal fylde det hul i statskassen, som en eventuel lempelse af skatten vil efterlade.
Men spørger man Det Økonomiske Råds formandskab - i daglige tale kaldet de økonomiske vismænd - er der en helt tredje faktor, man også skal tage med i overvejelserne.
I deres nyeste rapport, der er offentliggjort tirsdag, konstaterer de nemlig, at en lempelse af arveafgiften vil føre til færre beskæftigede.
Ved at gennemgå registerdata på personer, der har arvet i perioden fra 2010 til 2021 og sammenlignet dem med en tilsvarende kontrolgruppe, kan vismændene konstatere, at dem, der arvede, arbejdede mindre i årene efter.
Deres lønindkomst blev reduceret med 1,5 procent i gennemsnit.
Det dækker dog over pæne forskelle - afhængigt af størrelsen af arven.
Det viser sig, at der ikke var nogen ændringer i lønindkomsten hos personer, der arvede under 100.000 kroner.
Omvendt fik personer, der arvede mere end 600.000 kroner, i gennemsnit tre procent mindre i løn i årene efter.
Tilsvarende kan man konstatere et lignende fald i andelen af beskæftigede og antallet af arbejdstimer i gruppen af arvinger.
Vismændene forventer en tilsvarende effekt den anden vej, hvis man hæver arveafgiften.
- Denne effekt svarer til en antagelse om, at arbejdsudbuddet stiger med omkring 250 personer ved en stigning i boafgiften svarende til 1 milliard kroner, hedder det i rapporten.
Vismændene anbefaler derfor, at økonomerne i ministerierne fremover også tager effekten på arbejdsudbuddet med i betragtningen, når de regner på konsekvenser af en ændring i arvereglerne.
I 2021 blev der betalt bo- og gaveafgifter for i alt 6,7 milliarder kroner i Danmark.
Reglerne siger i dag, at ægtefæller helt slipper for boafgift.
Forældre, børn og børnebørn skal derimod betale 15 procent i boafgift af det beløb, der overstiger bundfradraget på 331.100 kroner.
Personer, der ikke tilhører den nærmeste familie, skal ud over de 15 procent også betale en tillægsafgift på 25 procent.
/ritzau/