Variabel rente er igen mest populær blandt boligejere

25. NOV 2022 • 12:13ERHVERV/POLITIK

Lån med variabel rente udgør nu igen hovedparten af danske realkreditlån. Kraftig vækst det seneste år.

De fastforrentede lån har de senere år været danske boligejeres foretrukne, men det er ikke længere tilfældet.

Tal fra Nationalbanken viser, at variabelt forrentede lån igen udgør mere end halvdelen af de samlede realkreditlån på 1771 milliarder kroner.

Og spørger man Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, er årsagen først og fremmest den store konverteringsbølge, som de stigende renter har forårsaget.

- Rigtigt mange boligejere med fastforrentede lån har valgt at konvertere deres lån, fordi de har haft mulighed for at kunne skære en god bid af restgælden.

- I den forbindelse er der mange, der er gået over til variabelt forrentede lån, og derfor har de vundet kraftigt frem, siger han.

Det er første gang i mere end to år, at de variabelt forrentede lån er mest udbredt, og det øger risikoen for ustabilitet på boligmarkedet.

En del boligejere med rentetilpasningslån har netop kunnet konstatere, at deres rente - der for nogles vedkommende har ligget tæt på nul det seneste år - i forbindelse med de seneste renteauktioner er blevet mangedoblet.

Samme virkelighed rammer F-kort-lånerne, når deres rente det kommende halve år bliver fastlagt senere på året.

Derfor vil der formentlig være nogen, der for alvor mærker et indhug i rådighedsbeløbet til næste termin.

- De skal ud at finde et betragteligt ekstrabeløb på budgettet, som sagtens kan løbe op i 2000 kroner per lånt million. Og det kommer altså oven i de prisstigninger på energi og fødevarer, vi har set, siger han.

Og der er formentlig mere i vente i betragtning af, at national- og centralbankerne endnu ikke har signaleret, at de er færdige med at bekæmpe inflationen ved at sætte renterne op.

- På de variabelt forrentede lån har vi formentlig ikke se toppen endnu, så der kunne godt vente noget mere, når vi ser ind i næste år, siger Brian Friis Helmer.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU